Chr. Hansen Auditoriet

En del af det gamle Kommunehospital

År
2012
Lokation
Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Copenhagen, Denmark
Bygherre
EjendomsSelskabet Norden A/S for Københavns Universitet
Kategori

I den nordvestlige gård i det fredede Kommunehospital fra 1863 er etableret en ny auditoriebygning til ca. 480 personer. Auditoriet indgår som en væsentlig del af undervisningsfaciliteterne i forbindelse med hospitalets omdannelse til Center for Samfund og Sundhed for Københavns Universitet.

Den nye bygning består grundlæggende af to volumener. Det ene, som indeholder selve forelæsningssalen, er en massiv bygning i sort hårdtbrændt tegl, der vokser op fra kælderen til ca. 9 m. over terræn. Det andet, som indeholder foyer, er en let bygning i glas der delvist omkranser den massive bygning. De fredede bygninger, der omgiver auditoriet, spejler sig i de høje glasfacader, og således forenes det nye og det gamle på smukkeste vis.

Vi har herudover medvirket i omdannelsen af de fredede bygninger fra hospital til undervisning og indretning af de smukke gårdrum.

Læs mere om Kommunehospitalets histore