Nørre Voldgade 90, København K

Ny og dynamisk rumdisponering til rejsebureau

År
2017
Bygherre
PKA Pension
Størrelse
1400 m2

Siden 1990'erne har rejsebureauet Nortlander sendt skiglade danskere på ferie sydpå. Vi hjalp med at danne rammerne for virksomhedens vokseværk i PKA's flerbrugerhus på Nørre Voldgade i indre København, som vi hjælper bygherre med at udvikle.

I den mere end 100 år gamle bygning lige ved Nørreport Station har vi gentænkt disponeringen af rummene. Den nye plan understøtter det dynamiske arbejdsmiljø i virksomheden Nortlander, som hovedsageligt består af team-arbejde.

Arbejdspladserne er placeret ud mod vinduerne for at få gavn af dagslyset, mens funktionelle rum som mødelokaler, toiletter og køkkener ligger ind mod baggården.

Bygningens historie er kommet til syne igen, da vi i forbindelse med transformationen har fritlagt blandt andet kapitælerne på søjlerne samt andre udsmykninger. Små detaljer, der skaber liv i rummene.