Nyhed

20. maj 2025

Nyt på biblioteket: Håndstrøgne mursten, leopardprikker og ”Snit i storbyen”

Levins Gård. Over Byen Arkitekter. Havnegade. Indre by. Restaurering. Stuk.

De fysiske medier bliver mere og mere fortrængte. Hos Over Byen Arkitekter har vi netop givet vores to biblioteker nye placeringer og opdateringer for at fremme fordybelse.

Kærlighed og opskrifter

Vores ene afdeling indeholder det, man forestiller sig ved et bibliotek; nemlig masser af bøger, heriblandt ”Snit i Storbyen”. Der er dog ikke tale om kærlighedsromaner eller kogebøger, men bøger, der beskriver kærlighed til arkitektur og forskellige arkitekters ”opskrifter” på deres værker. Der er en samling, der stikker i alle retninger fra den helt tunge viden til de store, flot illustrerede bøger. Vi bruger vores biblioteket til at søge viden, blive inspirerede og ikke mindst til at fordybe os – uden at der kommer popups og reklamer midt i et kapitel.

Murstensromaner får en ny betydning

I vores anden afdeling af biblioteket er der ikke mange bøger at bladre i. Her findes det, vi kalder ”materialebiblioteket” indeholdende alt fra et stort udvalg af mursten til metervis af stofprøver lige fra leopardprikket til tekstiler af genbrugsmateriale og helt ukendte nye materialer. Denne del af biblioteket bruger vi som inspiration og ikke mindst til visualiseringen over for vores kunder, så man kan mærke og føle de materialer, vi bygger og indretter med.

Taktilitet og nysgerrighed

Vi har valgt at give vores to biblioteker plads for at kunne inspirere os selv i arbejdsdage, der ofte foregår bag en skærm. Vi tror på, at der kommer gode idéer ud af os, når vi kigger i bøger og føler på alverdens materialer.

Du kan besøge vores to biblioteker, når du alligevel kommer forbi og ellers sig til. Så viser vi gerne frem og deler nysgerrighed og begejstring.