Nyhed

09. oktober 2025

Et kig ind i Glaskuben

Levins Gård. Over Byen Arkitekter. Havnegade. Indre by. Restaurering. Stuk.

Glaskuben på Kalvebod Brygge, en af Københavns større erhvervsbyggerier, har fået nye beboere, og vi har hjulpet dem med at finde på plads. Men vi har samtidig også hjulpet bygherre med omdannelsen af ejendommen.

To roller – ét projekt
Vi har været bygherre Nrep/Urban Partners’ rådgiver gennem hele projektet, der omhandlede omdannelse af Glaskubens store bygningsmasse på ca. 20.000 m2 – og samtidig har vi haft et separat team, der varetog lejerrådgivningen for Jyske Bank.

Det kræver præcision og integritet at agere i begge spor, men det skaber også fremdrift. Vi ved, hvor parterne står og kan skabe løsninger, der afspejler begge perspektiver – uden overflødige omveje. I en levende proces, hvor alt ikke er givet på forhånd, bliver det afgørende at kunne agere hurtigt og realistisk.

Et kig ind – og ud!
Jyske Bank, der netop er flyttet ind i bygningen, har inviteret ”Finansforbundet” indenfor. Det er der kommet en flot artikel ud af med en lang række billeder.

Torbjörn Egerdal, direktør for ejendomme og indkøb i Jyske Bank, udtaler blandt andet i artiklen:

”Vi har fjernet den tidligere lejers direktionsgang. Der var fire kæmpe kontorer ud mod vandet, som vi har lavet om til et kundemødecenter. Vi synes, at den pæneste udsigt skal tilfalde kunderne,” siger han.

Her hos Over Byen er vi glade for at se, at Jyske Bank har taget ejendommen til sig, og vi udkommer snart med en projektcase, der fortæller, hvordan vi arbejdede med bygningen – fra indledende potentialeafsøgning med ejer til fagtilsyn i udførelsen. Indtil da kan du læse Finansforbundets artikel og se de flotte billeder.

Se Finansforbundets artikel med de mange billeder her