Nyhed

05. marts 2026

Foredragsrække om kirkens kulturarv

Levins Gård. Over Byen Arkitekter. Havnegade. Indre by. Restaurering. Stuk.

I foråret 2026 inviterer Over Byen Arkitekter til foredragsrækken “Kirken i kulturen og kulturen i kirken”, der sætter fokus på dansk kirkebyggeri som en central del af vores fælles kulturarv.

Programmet omfatter blandt andet oplæg om naturvidenskabelige analyser af tegl og metal, restaureringshistorien ved Sorø Klosterkirke samt arbejdet med nyt kirkeinventar i historiske rammer.

Gennem foredragsrækkens tre arrangementer vil Over Byen Arkitekters egne specialister sammen med en række eksterne foredragsholdere belyse, hvordan kirker gennem mere end 1.000 år har sat aftryk på det danske landskab gennem arkitektur, inventar og udsmykning af høj håndværksmæssig kvalitet – fra de første stenkirker i 1000-tallet til nutidens kirkehuse. Hvert arrangement tager udgangspunkt i et tema, hvor kulturhistorie og restaureringsarkitektur mødes.

Foredragsholderne er:

Ulla Kjær, seniorforsker dr.phil., Nationalmuseet, Kaare Lund Rasmussen, professor emeritus, dr.scient., Syddansk Universitet. og Arne Jouttijärvi, civilingeniør, Heimdal-archaeometry.

Foruden Thomas Bertelsen, chef for bygningskultur ph.d., Peter Bering, arkitekt m.a.a. og Nicolai Vittrup, arkitekt, der alle er fra Over Byen Arkitekter.

De vil komme ind på emner såsom naturvidenskabelige analyser af tegl og metal, restaureringshistorien ved Sorø Klosterkirke samt arbejdet med nyt kirkeinventar i historiske rammer og meget mere. Se det fulde program via link nedenfor.

Praktisk:
Arrangementerne finder sted kl. 15.30–17.30 hos Over Byen Arkitekter, Kløvermarksvej 70A, 2300 København S.
Alle er velkomne, og tilmelding skal ske senest to dage før det enkelte arrangement.

Læs hele programmet og tilmeld dig her