Nyhed

08. april 2026

Andet foredrag i rækken: ”Kirken i kulturen og kulturen i kirken”

Levins Gård. Over Byen Arkitekter. Havnegade. Indre by. Restaurering. Stuk.

Torsdag den 9. april afholder vi hos Over Byen Arkitekter andet foredrag i rækken ”Kirken i kulturen og kulturen i kirken”, og der er stadig et par ledige pladser.

Sorø Klosterkirke – restaureringspraksis før og nu

I denne del af foredragsrækken tager oplæggene udgangspunkt i dansk restaureringspraksis – i anden del af 1800-tallet og i dag med Sorø Klosterkirke som udgangspunkt.

Sorø Klosterkirke er et af landets største og vigtigste monumenter fra dansk middelalder. Med udgangspunkt i de to seneste restaureringer af den store kirkebygning sættes der fokus på skiftende tiders praksis og holdninger.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Ulla Kjær, seniorforsker dr.phil., Nationalmuseet, der vil føre os igennem betydningen af Det særlige Kirkesyns oprettelse fra 1861 og den efterfølgende restaurering af Sorø Klosterkirke i anden del af 1800-tallet.

Herefter vil Thomas Bertelsen, chef for bygningskultur ph.d., Over Byen Arkitekter dykke ned i den seneste restaurering af klosterkirken i 2018-2023, med særligt fokus på restaureringsholdningen ved ombygningen af kirkens vestgavl. Her blev en nyere hovedindgang fra 1700-tallet lukket til fordel for et oprindeligt dørsted fra ca. 1200, der samtidig blev genåbnet.

Se hele programmet her, tilmeld dig og læs om det tredje foredrag den 23. april.