Nyhed

21. april 2026

Tredje foredrag i rækken: “Stedspecifikt kirkeinventar forener arv, liturgi og samtid”

Levins Gård. Over Byen Arkitekter. Havnegade. Indre by. Restaurering. Stuk.

Torsdag den 23. april afholder vi hos Over Byen Arkitekter tredje foredrag i rækken ”Kirken i kulturen og kulturen i kirken.

Stedspecifikt kirkeinventar forener arv, liturgi og samtid. Gennem en forståelse af kirkernes historie og kontekst, integreres nyt inventar, så det respekterer kirkens traditioner og samtidig tilpasser sig behov til en kirke i udvikling.

Gamle rum, nyt inventar

I denne del af foredragsrækken tager oplæggene udgangspunkt i den praktiske erfaring omkring nutidige restaureringsprojekter. I de seneste to foredragsdage har fokus været på det naturvidenskabelige og historiske i forhold til at forstå bygningshistorien i de danske kirker. En grundig viden for historien bør altid danne grundlag for hvordan kirkens rum kan restaureres og føres ind i en nutidig kontekst.

De danske kirkerum rummer et helt særligt inventar, hvortil der er knyttet mange symboler og traditioner. Der er ofte tale om bevarings og restaureringsopgaver i kirkerne, men indimellem er der også mulighed for at tilføje nye inventar. Kirkens inventar er gennem historien altid blevet tegnet og udført til deres specifikke placeringer og anvendelse og sådan må det også være i fremtiden. Derfor skal man som arkitekt gå til opgaven med en respekt og viden for netop kirkens traditioner og symboler og kende til det historiske formsprog.

Gennem en række eksempler dykker dagens oplægsholdere ned i netop denne problemstilling og tager os med ind i processen for hvordan de nye inventar i kirkerne bliver til.

I tredje og sidste foredragsdag i kirkerækken sættes fokus på de arkitektoniske valg og overvejelser der træffes når kirkens historiske rum skal have nyt inventar. Gennem tre oplæg præsenteres virke og fokus ved hhv. ”Orgelhuse i samspil med rummet” ved Peter Bering, arkitekt m.a.a., ”Nyindretning af historiske kirkebygninger – en tilgang” ved Thomas Bertelsen, chef for bygningskultur ph.d. og ”Stedspecifikt kirkeinventar – mellem arv, liturgi og samtid” ved Nicolai Vittrup, arkitekt cand. arch.

Se hele programmet her og læs om det tredje foredrag den 23. april.
Tilmeld dig her