Wilders Plads 8G

Kreativt potentiale

En snedker, en keramiker og et dansestudie. Det blev der plads til, da vi åbnede den fine stueetage i passagen mellem de historiske industribygninger op.

Adresse

Wilders Plads 8G, København

Bygherre

Wilders Plads Ejendomme

Areal

650 m²

Færdiggjort

2021

Over en længere periode har Over Byen bistået ejer med afdækning af potentialer på Wilders Plads. Stueetagen i passagen har tidligere været brugt til opbevaring og andre mindre profilerede funktioner. I dag har pladsen er bred sammensætning af kreative erhverv, og ejer ønskede derfor at gøre plads til flere forskelligartede virksomheder.

Konverteringen har skabt forbindelse mellem ude og inde. Den har styrket fællesskabet på pladsen med fælleskøkken og fælles faciliteter som fx cykelparkering og opbevaringsplads i den bagerste del af bygningen.

Den nye anvendelse af stueetagen har skabt ny aktivitet og identitet i området.

Træporte er et kendetegn for Wilders Plads.
Skodderne har flere funktioner. De kan danne en afskærmning og et mere privat uderum foran lejemålet — og samtidig kan lejemålet lukkes helt og sikkert af.