Anitas fokus som Chef for Bæredygtighed er arkitektonisk udvikling, rådgivning om reducering af klimabelastning igennem alle faser, bæredygtighedsrådgivning og -ledelse, bredt og tværfagligt samarbejde og at være en god advokat for udvikling og fremme af mere bæredygtigt byggeri.
Anita arbejder med at udvikle og fastholde arkitektur fra idé til færdigt byggeri, herunder udarbejdelse af bæredygtighedsstrategier og føre dem ud i praksis, udarbejdelse af krav til bæredygtighed i kontrakter, programmering af bæredygtighed, metode og analyser for bæredygtige valg, risikoanalyse af bæredygtige tiltag, bæredygtige udbud, tilsyn, opfølgning og dokumentation. I eksisterende ejendomme arbejder Anita for at reducere klimabelastning samtidig med at fastholde eller øge bygningers kvalitet gennem bevaring, vedligehold og renovering/restaurering.
Anita arbejder selvstændigt og struktureret med et særligt fokus på det gode samarbejde, og hun har mange års erfaring som projekteringsleder på store komplekse sager.
Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi, Byggeøkonom og Ekstern Lektor på Det Kongelig Akademi institut for Bygningskunst og Teknologi