Byggeledelsen: ”Alle mand til pumperne”

Vi har gennem de sidste måneder haft drøftelser, særligt i byggeledelsen, på Over Byen, omkring håndtering af brandtekniske foranstaltninger under byggearbejde i historiske ejendomme. Og vi ser en række tendenser og udfordringer.

Helt overordnet kan det virke modsætningsfyldt, at bygningsreglementet sætter utroligt mange krav til byggeriet, mens selve processen omkring istandsættelse af historiske bygninger — selve byggepladsen — er underlagt meget lidt eller uklar lovgivning.

Som en naturlig konsekvens er der meget fokus på slutproduktet og ikke så meget på selve processen på byggepladsen. Det er derfor ofte for sent, aktørerne forholder sig til at skulle lave en byggeplads, og hvorledes den skal udformes. Og ikke mindst; hvordan koordineres arbejdet sikkert? Vi oplever, at der er gode intentioner om en sikker byggeplads, men oftest bliver det økonomien, der dikterer blot at følge lovkravene, der som bekendt er meget begrænsede.

Den generelle arbejdsmiljøkoordinering handler om mennesker, ikke bygningerne — så hvem varetager egentligt, at bygningerne ikke tager skade undervejs?

Vi og vores kolleger i branchen arbejder med det bedste for bygningerne, men vi savner nogle faste regler, vi kan følge, så det hele ikke falder tilbage på budgettet. Generelt er der en tendens til at gøre, som ”vi plejer”, og det plejer jo at gå godt. Desværre går det ikke altid godt, som vi så i Børsen.”

Mon ikke det er på tide med lovgivning på området? Eller med andre ord: ”Alle mand må til pumperne” for at sikre vores historiske ejendomme!

Restaurerings-arkitekten: ”Hvor det gør mindst ondt”

Vi har talt med Margrét Matthíasdóttir, der arbejder med restaurering af fredede og historiske ejendomme om, hvordan hun i praksis implementerer brandtekniske installationer og samtidig sikrer de historiske ejendomme.

”Vi er splittede som restaureringsarkitekter — vi vil gerne bevare en bygning, som den er, men vi vil også bevare den for eftertiden. Så dialogen om skånsom implementering af brandsikringstiltag er enormt vigtig. Vi arbejder med en balance mellem at vægte den historiske bygning og få implementeret nutidens krav. Det gør vi via en værdisætning, så vi kan lokalisere de mest værdifulde elementer af bygningen, set ud fra et kulturhistorisk perspektiv, og på den måde sikre bevaring af disse,” fortæller hun.

Da vi spørger ind til de mere formelle krav og lovgivning, forklarer Margrét videre:
”Vi har to lovgivninger, der skal mødes, når det gælder brandsikring; BR18 og fredningsloven. Og i en fredet bygning kan det nogen steder være umuligt at imødekomme de præaccepterede løsninger defineret i BR18, men vi kan sørge for langt større sikkerhed, end da vi gik i gang. Det kan godt være, at en bygning kun udstyres med sprinkleranlæg i enkelte rum frem for i hele bygningen, som BR18 foreskriver, men vi skal huske, at den kun havde brandalarmer, da vi gik i gang.”

”Vi skal indgå rigtig mange kompromiser i sådan en proces, og vi samarbejder med brandrådgivere og relevante myndigheder for at sikre os, at de bygninger, vi arbejder med, er bedst muligt sikret for fremtiden. Lovgivningen er kompleks, men vi kigger hele tiden på den kulturhistoriske værdi og afvejer konstant, hvor vi kan lave den bedst mulige brandsikring, ”hvor det gør mindst ondt”.”