13. jan — 2023

Daglig Leder

Mød Peter Koch, ny daglig leder hos Over Byen Arkitekter. Peter skal skabe det nuancerede overblik over vores projekter og bidrage til, at de forløber smidigt, kreativt og meningsfuldt — til gavn for vores kunder, samarbejdspartnere og projektteams.

Peters primære fokus er den overordnede planlægning og bemanding på tværs af vores projekter og at facilitere en god arbejdskultur gennem support og coaching af vores projektledere. Peter deltager desuden i den samlede ledelse og den løbende organisationsudvikling.

‘Jeg ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Sammen med vores kunder er de afgørende for, at vi gennem indsigtsfuld forandring kan indfri vores vision om at skabe mening på ny — til glæde for vores kunder, brugere, samfund og miljø, nu og i fremtiden’, fortæller Peter, der er uddannet arkitekt og har en baggrund som blandt andet projektleder og sagsarkitekt i Henning Larsen Architects og senest som afdelingsleder i JJW.

Med Peter i denne nyoprettede stilling som daglig leder skaber vi i endnu højere grad overblik, rum for udvikling og gode løsninger hele vejen rundt — hver dag og på den lange bane. Velkommen, Peter.