COVERbillede
Nyhed    4. mar — 2021

Danmarks Bedste Badehotel 2021

Udsigten over Kalundborg Fjord og den omkringliggende natur er helt fantastisk. Naturen har været en stor inspirationskilde, da vi begyndte at renovere hotellet i 2016. Da strandhotellet åbnede op for gæster i 2017, var det tydeligt at der kom flere bookinger både på overnatninger og arrangementer. Ud over at være et badehotel er der også tilknyttet konference-, festlokaler og restaurant til hotellet.

Strandhotellets restaurant, ved navn Næs, bliver forpagtet af lokale kræfter og nu arbejder vi med at modernisere og udvide køkken og restaurantfaciliteterne. På sigt øger vi også antallet af værelser fra ca. 60 til 100, så endnu flere har mulighed for at besøge det fine Strandhotel.

Det er fjerde gang at danskerne har stemt på deres favorit hotel i kategorien danske badehoteller, afstemningen foregik mellem d. 15. februar og 2. marts.

Du kan læse mere om Strandhotel Røsnæs her:

Strandhotel Røsnæs