Viden
Forskningsformidling
På kanten af klinten. Nedtagningen af Mårup Kirke 2008-2015.
Forskningsformidling af
Thomas Bertelsen
Arkitekturhistoriker, ph.d. og chef for bygningskultur hos Over Byen Arkitekter
Om viden
Her samler vi viden, der giver perspektiv. Du finder både videnskabelige artikler, interviews og guides — skrevet af os i Over Byen Arkitekter.
Danmarks historiske kirkebygninger er almindeligvis ikke truede, men i 2008 blev det undtagelsesvist besluttet, at Mårup Kirke vest for Hjørring måtte nedrives. Den romanske teglkirke lå få meter fra kanten af den høje Lønstrup Klint og ville uundgåeligt styrte i Vesterhavet. Projektet blev udført af Nationalmuseet på foranledning af Slots- og Kulturstyrelsen. I den forbindelse opstod der en enestående mulighed for at lave en kontrolleret nedtagning af bygningen, som har givet et sjældent detaljeret indblik i byggeprocessen bag en middelalderlig teglkirke fra omkring 1200. Siden 2022 har Over Byen Arkitekter arbejdet på at formidle 'kirken, der forsvandt' i et erindringssted over Mårup Kirke på Lønstrup kirkegård. Projektet, kaldet BØLGEN, udføres i samarbejde med Lønstrup Kirkes menighedsråd.





