Industriel identitet

Der er både atmosfære og komfort i det tidligere trykkeri. Bygningens nye brugere kan bl.a. glæde sig over et automatisk parkeringsanlæg i kælderen.

St. Kongensgade 63_MG_6434

Store Kongensgade 63

Omdannelse

Adresse

Store Kongensgade 63, København

Bygherre

Privat

Areal

3.305 m²

Færdiggjort

2006

Det gamle trykkeri ligger smukt placeret mellem Store Kongensgade og Borgergade i en in-situstøbt betonbygning, som kan tåle nærmest en hvilken som helst påvirkning. Bygherre er en privat investor, som ønskede at etablere mindre boliger på alle etager, fælles tagterrasser og en parkeringskælder så de kommende beboere kunne komme af med bilen uden ventetid.

Vi fik udviklet i alt 32 boliger i forskellige størrelser og planløsninger, som alle har egen terrasse eller altan, og alle har adgang til fælles gårdhave og tagterrasser. Stueetage og kælder er omdannet til parkeringsanlæg for beboerne. Det er lykkedes ved at integrere automatiske hæve-sænkepladser i reolsystem — formentlig det første private automatiske anlæg, der er etableret i Danmark.

Den gamle industriejendom har nu fået et moderne udtryk, som i sammenhæng med de historiske omgivelser, giver bygningen en stærk identitet.

St. Kongensgade 63_MG_6352
St. Kongensgade 63_MG_6374
St. Kongensgade 63_MG_6347
St. Kongensgade 63_MG_6289