I pagt med naturen

Den fine bygning mellem skovbryn og strandkant kaldte på en gentænkning. Resultatet er et klassisk strandhotel med restaurant og kursusfaciliteter.

COVERbillede

Strandhotel Røsnæs

Omdannelse

Adresse

Klintedalsvej 60, Kalundborg

Bygherre

Strandhotel Røsnæs

Færdiggjort

2017

Areal

2.600 m²

Fra feriehjem til strandhotel. Røsnæs Strandhotel har en fantastisk udsigt over Kalundborg Fjord og derfor var det vigtigt for os at skabe synergi mellem naturen og rummene. Bygningsmassen skulle bevares, men rumfordelingen skulle skærpes.

Det oprindelige feriehjem for lokomotivfører, som for en del år siden blev omdannet til hotel og kursuscenter, skulle nu med ny ejer blive til et strandhotel, hvor vi ville gøre indretningen enkel med naturen omkring som inspirationskilde.

Med få greb er værelserne blevet mere rummelige og lyse og indretningen er nu enkel og nordisk i tilsnit. Naturmaterialer går igen i både møbler og kunst.
Udendørs har vi transformeret gården fra en lidt trist baggård til en fin gårdhave med læ og plads til arrangementer og ophold for restaurantens gæster.

I samarbejde med stærke lokale kræfter og hoteloperatøren, er der blevet skabt direkte forbindelse til havet med en badebro, der opfordrer til ikke blot at kigge, men også til at springe i fjorden.

Der har været stor fremgang i antallet af gæster og arrangementer siden åbningen i 2017, hvilket gør at Over Byen Arkitekter nu arbejder med at modernisere og udvide køkken og restaurantfaciliteter og på sigt øger vi antallet af værelser fra ca. 60 til 100.

170222-rp-rosnas-060

Naturen er tæt på, det mærker man overalt på området.

ret
170222-rp-rosnas-010

Vi har efterstræbt en tæt forbindelse mellem inde og ude.

DCIM100MEDIADJI_0014.JPG

Hovedhuset har været igennem flere transformationer. Oprindeligt opført som bondegård, omdannet til feriehjem og kursuscenter og nu genopstået som strandhotel.

ude

Gårdhaven skaber et hyggeligt uderum til de besøgende gæster.

171013-lp-rosnas-08

Vi har efterstræbt en lys nordisk tone i alle designvalg.