23. maj — 2024

Vi søger en bygningskonstruktør

Vi søger en dedikeret bygningskonstruktør med 3 – 6 års erfaring til at indgå i vores team af arkitekter og bygningskonstruktører, der arbejder inden for eksisterende og nye ejendomme. Vi ønsker, at du er faglig stærk og klar til at dykke ned i udfordringer med dit kommende hold.

Du er Revit-bruger og kan påtage dig det faglige modelansvar under projekteringen. Du har god forståelse for byggeprocessens faser og parter, har en god byggeteknisk viden og kan fastholde de arkitektoniske visioner gennem projekteringen med bygbare løsninger. Håndværksmæssig baggrund er en fordel, og gennemgang på byggeplads vil indgå i arbejdet.

Vi har et hold af erfarne bygningskonstruktører og projektledere, som du kan sparre med i det daglige, og vi har en forventning om, at du bruger din egen faglighed til at løfte niveauet for det projekthold, du indgår i.

Du vil komme til at arbejde i et hus med ca. 75 kolleger, hvor vi vægter holdånden højt, understøtter værdsættende og hensynsfuld adfærd og har masser af plads til humor, kreativitet og mangfoldighed. Som vores nye medarbejder bliver du en del af det sociale miljø på kontoret, og der vil være mulighed for at deltage i mange sociale arrangementer.

Ansøgningsfristen er åben. Ansøgning, CV og udvalgte arbejder sendes til . Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende — tiltrædelse er snarest muligt. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores daglige leder Peter Koch på tlf. 4880 0115.

Vi glæder os til at høre fra dig!