16. maj — 2024

Vi søger en picco

Vi søger en selvstændig og serviceminded Picco, som kan sikre, at det praktiske på kontoret fungerer optimalt i hverdagen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• At sørge for, at vores kontor altid er pænt og præsentabelt, lige fra ankomstområde til toiletter.
• At tage imod frokostleverandør – sætte mad frem og rydde op efter frokost.
• At rydde op, vaske op og servicere køkken og tekøkkener løbende.
• At brygge kaffe og rense kaffemaskiner.
• At tømme skraldespande.
• At passe telefonen i ydertimerne.
• At være praktisk hjælp til, hvad der ellers rører sig på kontoret.

Vi forventer:
• At du er serviceminded, har en positiv indstilling og masser af gåpåmod.
• At du har udpræget ordenssans med øje for de små detaljer, og
• At du er både ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

Vores kontor ligger på Kløvermarksvej 70A, København S.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse den 5. august 2024. Vi forestiller os, at du kan varetage jobbet frem til sommerferien 2025, men også gerne længere tid.

Du vil komme til at arbejde i et hus med ca. 75 kolleger, hvor vi vægter holdånden højt, understøtter værdsættende og hensynsfuld adfærd og har masser af plads til humor, kreativitet og mangfoldighed.

Som vores nye Picco bliver du en del af det sociale miljø på kontoret, og der vil være mulighed for at deltage i mange sociale arrangementer.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2024. Ansøgninger sendes til . Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores Office manager Nanna Krog på tlf. 3393 0730. (Nanna træffes ikke mellem den 23. maj og 10. juni 2024.)

Vi glæder os til at høre fra dig!