"Jeg har valgt brugerinddragelsen i Glaskuben som Månedens detalje. Det er måske en lidt anderledes detalje, fordi det, der begejstrer mig ved den, netop er alt det, man ikke umiddelbart kan se: kulturen, relationerne, vanerne og de små ting, der betyder noget i hverdagen.
Da Jyske Bank skulle overtage Glaskuben – Nykredits tidligere hovedsæde fra 00’erne på Kalvebod Brygge i København – skulle flere af bankens lokationer samles på 12.000 m². Forskellige afdelinger og arbejdskulturer skulle mødes, og bygningen skulle blive Jyske Banks sted i København. Samtidig var Glaskuben en meget velfungerende bygning, som vi gerne ville gøre så lidt ved som muligt.
Vi kom tidligt ind i forandringsprocessen og begyndte sammen med ledelsen at undersøge, hvad det skulle betyde at være Jyske Bank i København. Undervejs blev flere dele af organisationen inddraget, og projektet blev udviklet i tæt samarbejde med Jyske Banks eget designteam.
Det, jeg synes er det fedeste ved de her processer, er alle de ting, man ikke kan se. De små vaner, relationerne og de uformelle mønstre, som tilsammen fortæller noget om, hvem mennesker er, og hvordan deres hverdag fungerer.
Hvordan arbejder man sammen på tværs af afdelinger? Går alle samlet ned efter kaffe klokken to? Eller er det vigtigt for nogen at spise deres banan hver dag klokken ti? Det kan lyde som småting, men for mig er de enormt interessante. For en kultur findes også i alle de små ting, mennesker gør sammen. Når vi begynder at spørge ind, sker der ofte noget i samtalen. Folk bliver opmærksomme på mønstre, de ellers bare lever i. Det bliver en erkendelsesproces, og den viden er en del af det arkitektoniske arbejde, fordi den kan få betydning for de fysiske rammer.
De kan understøtte det, man gerne vil gøre mere af, men også være med til at ændre nogle mønstre. Et helt enkelt eksempel er et mødelokale. Sætter man et firkantet bord ind med en stol for enden, understreger man én måde at være sammen på. Ved et rundt bord sidder ingen for bordenden, og det kan skabe en anden type samtale.
Det er netop den oversættelse, der begejstrer mig: at noget næsten usynligt kan få fysisk form og ende som noget, man både kan se og mærke.
For mig handler brugerinddragelse også om alt det, som ikke er en del af kontrakten, når man går på arbejde. Vi skal ikke kun forstå medarbejderen og arbejdsfunktionen, men også mennesket. Bare tænk på den første morgen på en ny arbejdsplads: Du skal køre en ny vej, måske med et nyt tog, finde ud af, hvor du skal ind, og hvordan adgangssystemet virker. Selvom arbejdet og kollegerne er de samme, er meget pludselig nyt. En forandring i de fysiske rammer er også en forandringsproces for de mennesker, der skal bruge dem.
I Glaskuben fik vi lov til at komme ind tidligt, lære organisationen og menneskene at kende og være med på en del af deres udviklingsrejse. Det er dét, der begejstrer mig ved brugerinddragelsen: at få øje på alt det, man ikke kan se, og opleve, hvordan den viden kan få fysisk form og skabe en bedre hverdag."
