Tuborg Boulevard 12

Plads til forskellighed

Inspirerende lokaler og skræddersyet indretning. Over Byen har stået for gennemgribende omdannelse af Tuborg Boulevard 12 i dialog med både ejer og lejer.

Adresse

Tuborg Boulevard 12, Hellerup

Bygherre

PKA Ejendomme

Areal

21.199 M², HERAF 4.945 M² KÆLDER

Færdiggjort

2019

Hvordan kan vi skabe de helt rigtige rammer for nye lejere i et flerbrugerhus? Hvordan sikrer vi, at de føler sig hjemme, samtidig med, at ejer af bygningen har tryghed for, at lokalerne forbliver attraktive og relevante på markedet?

I rollen som totalrådgiver forestod Over Byen både forhandlingsprocessen med lejer og ombygningen af første sal og dele af anden sal i flerbrugerhuset. De to etager er tilpasset nye lejeres specifikke krav til indeklima og akustik, og understøtter deres kultur og identitet fra overordnet disponering til specialfremstillet fast inventar.

Udviklingen af Tuborg Boulevard 12 er et godt eksempel på hvordan et samarbejde mellem ejer, lejer og rådgiver kan sikre, at alle interesser bliver tilgodeset. Lejerne får lejemål, der passer lige til deres behov og PKA Ejendomme viser, at de gerne vil investere i ejendommen og sikrer sig en god og langvarig relation til deres lejer.

Lys og transparent indretning for Ascendis Pharma.
Advokaterne Lundgrens indretning med cellekontorer og med en farveskala i mørkere toner.
Shipping firmaet Stena Vecos lounge har i valg af materialer og farveholdning reference til indretning på skibe.