Colbjørnsensgade 27
Københavnernerve
Fra nedslidt lejekaserne til luksuriøst lejlighedshotel. Autentisk vesterbrostemning og internationalt hotelkoncept møder nu hinanden i Colbjørnsensgade.
Adresse
Colbjørnsensgade 27, København
Bygherre
Eric Vökel
Areal
1.300 m²
Færdiggjort
2020
Ved projektets start stod vi med en historicistisk bygning fra 1890’erne, der var yderst misvedligeholdt. Den havde tilmed været besat. Derfor skulle alt indvendigt fornyes og det var kun bygningens skal, der kunne bevares.
Vi så potentiale i de kvaliteter og detaljer, som fandtes i bygningen. Det gamle murværk gav ejendommen stemning og stoflighed.
Ambitionen for den internationale hotelkæde var, at indretningen skulle give de besøgende en følelse af at være hjemme på den centrale adresse i København.
Lejlighedshotellet har fået en gennemgribende totalrenovering og der er tilført en ny tagkonstruktion for at udnytte den øverste etage til beboelse. Det etablerede gårdmiljø giver den lokale stemning og skaber et ekstra uderum for hotellets gæster.
Transformationen har gjort, at bygningens levetid nu er markant forlænget. De eksisterende rammer er udnyttet og vi bidrager til, at et internationalt publikum får indblik i den københavnske bygningskulturarv.