0010

Pølsemandens graffiti

Udvalgt af

Af Erik Horup
BYGNINGSKONSTRUKTØR MAK

Om månedens

Her finder du hver måned mening på ny i en bygning, et rum og en detalje — udvalgt på skift af os i Over Byen.

"På Rådmandsgade 45A ligger et gammelt baghus fra 1883, der igennem tiden har huset blandt andet en gammel smedje og senest en pølsevognsgarage.

I bygningen ser man historien i de bygningsdele, der er kommet over tid, hvor man er blevet ved med at tilføje nye bygningsdele og ændringer på eksisterende. Den nye lejer var superåben over for at bevare alle de gamle spor og detaljer, selvom bygningen nu skulle bruges til kontor. Så vi arbejdede med at bevare alle detaljer og spor af bygningens liv.

På væggene er der gamle krakelerede fliser, som vi har vasket ned og repareret. Men der vil altid bestå en række spor, blandt andet fra sprittusch, der bliver som en slags graffiti med små beskeder — man kan for eksempel stadig læse telefonnummeret til, hvor der bestilles pølsebrød.

Vi kender alle sammen historien om alverdens kendte og kongelige, der har indgraveret deres navne på ruderne på Fredensborg Slot. På Rådmandsgade er det godt nok bare et nummer til leverandøren af pølsebrød, skrevet af en pølsemand med sprittusch, men jeg synes, det er vildt fedt, at det giver en fornemmelse af historien og den tid, der er gået.

En af dørene havde en masse tilføjelser, der er kommet på løbende; håndtag, låse og så videre. Men døren har stadig sin funktionalitet. Det eneste, vi har gjort ved døren, er at tjekke, at den kan holde tæt, og så har vi lavet småreparationer, så den står, som den er — den bliver ikke ændret eller udskiftet.

I husets køkken har vi bevaret spor af den gamle smedjes skorsten, så man kan fornemme, at her har en smed hamret og banket. Igen har vi beholdt sporene ene og alene for at give rummet identitet og historie.

Det er alle de små spor, der giver bygningen identitet og historie — at der ikke er slettet noget, men bare bygget videre. De små detaljer gør, at man for eftertiden kan læse bygningens historie igennem de tiltag, der er gjort på bygningen.

Når jeg her et par år efter ser tilbage på projektet, er det, der står tydeligt frem, alle de små detaljer, og ikke alle de nye ting vi tilføjede. Jeg husker skriften med nummeret til pølsebrødsleverandøren og alle de andre tegn på bygningens historie. Og derfor er det månedens detalje 0010.
"

SE PROJEKTET HER →

Udvalgt af

Af Erik Horup
BYGNINGSKONSTRUKTØR MAK

På Rådmandsgade 45A ligger et gammelt baghus fra 1883, der igennem tiden har huset blandt andet en gammel smedje og senest en pølsevognsgarage.

projekter

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Vi sender nyhedsbreve når vi har noget vigtigt at fortælle, typisk en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet