Kokkedal Slot, Hørsholm

En historisk skønhed reddet fra forfald

År
2010
Lokation
Kokkedal Alle, Hørsholm
Bygherre
Kjær & Lassen A/S
Størrelse
2000 m2

Kokkedal Slot blev opført som hovedgård i 1746 og ligger på en bakketop i det smukke landskab nær Øresund. Over Byen er præmieret for restaureringen og omdannelsen af den bevaringsværdige, aristokratiske perle til et moderne hotel og konferencecenter.

Kokkedal Slot har, trods sin centrale placering og prominente rolle ved sin opførelse, haft en omtumlet tilværelse. Slottets hovedbygning fandt først sin nuværende skikkelse i 1865. De sidste mange år har slottet ligget ubeboet hen og langsomt forfaldet.

Over Byen har i samarbejdet med bygherre, Kjær Lassen, nænsomt restaureret og omdannet slottet og herskabsstalden og herudover opført to nye bygninger. Tilsammen rummer slotshotellet nu 70 værelser, konferencefaciliteter og en restaurant. Herudover er de fredede omgivelser og slotsalléen blevet restaureret.

Kokkedal Slots omdannelse blev i 2012 præmieret af Arkitektforbundet og Hørsholm Kommune.