Martins karriere tegner en lang række store bygningsværker og udvikling af nye bydele. Martin har med sin lange erfaring en særlig viden om lokalplaner, processer og potentialer. Han kan se fremtidens by, og han skaber overblik og fremdrift i selv de største projekter. Martin har et konstant fokus og stor forståelse for det organisatoriske i byggeriet, hvilket sikrer gode samarbejder, men også, at han forstår at viderebringe en stærk arkitektonisk ide fra de første faser til realisering. Desuden har Martin høje ambitioner for det bæredygtige byggeri og har stor erfaring med, hvordan projekterne — også som færdige bygninger — har indfriet de mål, som blev sat tidligt i projektet.
Martin blev en del af partnergruppen i Over Byen i 2020. Før det var han partner i Gröning Arkitekter. Martin er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i København og Byggeøkonom. Martin varetager desuden rollen som fagdommer i større konkurrencer.