Lydstudie

Stor lyd

Bevaringsværdig baggårdsbygning springer ud som moderne lydstudie. Resultatet er et helt unikt indspilningsstudie med stor lyd i hjertet af København.

Adresse

Christianshavn

Bygherre

Carpark North

Areal

100 m2

Færdiggjort

2011

Baggårdsbygning på Christianshavn er omdannet til moderne studie i samarbejde med Carpark North, akustiker Jakob Nyholm og kunstner Nick Imms.

Udfordringen var at gøre studiet lydtæt udadtil og samtidigt akustisk adskille indspilningsrum fra redigeringsrum. Løsningen er en ”mekanisk adskillelse” af de to rum, hvor gulvet blev savet over for fysisk at adskille de to rum fra hinanden, så vibrationer ikke kan transmitteres gennem bygningens dele. Der er sat et ekstra sæt vinduer med ”dødt” lydglas indvendigt, hvilket sikrer naboerne fred, og i tagkonstruktionen er der lagt ekstra lydisolering og tre lag gips.

Indspilningsrummet er åbnet til kip for at give plads til den store lyd, og samtidigt blev der gjort plads til publikum til intimkoncerter.

Resultatet er blevet en stor oplevelse.