Enghaveparkens pavilloner

GENOPFØRT GENISTREG

Tro mod Arne Jacobsens tegninger og de oprindelige materialer. Vi har bragt Enghaveparkens boder tilbage til bylivet.

Adresse

Enghaveparken, København

Bygherre

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Areal

40 m²

Færdiggjort

2020

Ydelser

Arkitektrådgivning / Fagtilsyn

I 1929 opførte Københavns Kommune de to smukke pavilloner, der omgav hovedindgangen til Enghaveparken og fungerede som is- og frugtbod til glæde for gadens og parkens besøgende. Arne Jacobsen tegnede boderne, da han arbejdede for Stadsarkitekten og endnu ikke var en verdenskendt arkitekt. Det er derfor et af hans tidligste værker. I 70’erne rev man pavillonerne ned, da de næsten var rustet væk. Som led i kommunens store projekt med at renovere Enghaveparken, har vi, i samarbejde med Realdania, nu genopført de to pavilloner ud fra Arne Jacobsens originale tegninger og med øje for de oprindelige materialer og detaljer.
 
Genopførelsen har krævet grundige overvejelser om materialer og funktion. Hvordan sikrer vi de historiske værdier – det originale arkitektoniske udtryk – samtidig med, at vi tilpasser pavillonerne nutidens behov og sørger for, at de denne gang er holdbare?
 
De fine og ret detaljerede originale tegninger har udgjort et uundværligt grundlag for genopførelsen. Der, hvor de kom til kort, har vi suppleret med løsninger og indpasset dem i det formsprog og den tidsånd, de udsprang af. Vi valgte at indarbejde en række forbedringer af det oprindelige design, dog med den begrænsning at de bygningsmæssige ændringer ikke måtte kompromittere æstetik og proportionering. Pavillonerne blev i sin tid nedrevet blandt andet grundet tæring af stålet som følge af kondens. Man opfører ikke ustraffet en bygning i glas og stål i det danske klima. Men netop de spinkle, gennemgående stålprofiler og ruderne i enkeltlagsglas er et bærende element i det meget stramme arkitektoniske billede. Havde vi valgt at erstatte med nutidige ekstruderede aluprofiler og termoruder, ville resultatet være en bygning med et helt anderledes udtryk. Så i stedet for at ændre væsentlige elementer som disse indarbejdede vi en række nænsomme byggetekniske forbedringer, som skulle nedbringe risikoen for skader. På denne måde har vi arbejdet minutiøst med samtlige materialer og bygningsdele, så pavillonerne fremstår så tæt på deres oprindelige
1929-udgave som muligt og samtidig er helt opdaterede og klar til nutidens behov, vejr og vind.
 
Så nu findes de heldigvis igen. Med arkitektonisk præcision og overskud står de genopførte pavilloner klar til at spille en rolle for parkens brugere og lade sig indflette sig i den levende og brogede historie om Vesterbro.

I den nye indgang har vi lagt en trædesten i granit i soklen og et måttefelt mellem montrerne, så vi begrænser mængden af skidt og grus, der slæbes ind fra pladsen.
Vi har tegnet stanggrebet mod parken.
Pavillonerne skal fremover primært henvende sig mod parken i stedet for mod gaden som oprindeligt. For ikke at ødelægge facadens overordnede komposition har vi omdannet det midterste felt og montre til en dør, så der er adgang fra pladsen foran.
Vi ved ikke, hverken fra tegninger eller andet dokumentation, hvordan dørgrebene så ud. Vi valgte derfor at bruge et kendt greb, som Arne Jacobsen har tegnet i anden sammenhæng, som afsæt for design og udvikling af hoveddørens messinggreb.
Al stål er rustbehandlet i høj klasse og malet med grafitalmaling for at undgå korrosion. Glasset er stadig enkeltlags, nu i 6 mm i stedet for 3 mm, og hærdet med yderste lag lamineret af hensyn til personsikkerhed og vandalisme.

Fotos af Jens M. Lindhe