Strandvejen 141

Rum til mere

Ny boligblok i baghaven blev en del af den samlede plan for ejendommen på Strandvejen. Mindre baghuse måtte lade livet for en bedre udnyttelse af grunden.

Adresse

Strandvejen 141, Hellerup

Bygherre

Nedco Ejendomme

Areal

1.580 m²

Færdiggjort

2009

En gammel sjællandsk bank havde til huse i forhuset mod Strandvejen i Hellerup. Baghusene bestod af garager og værksteder. Da banken lukkede blev den store grund solgt til en privat ejendomsudvikler, som bad Over Byen om at hjælpe med at udvikle hele ejendommen.

Forhuset blev indrettet til en ny bank i stueetagen og kælder og på de to øvre etager blev der indrettet i alt 4 nye boliger.

På grunden bag forhuset blev alle de mindre baghuse fjernet og i stedet blev opført et punkthus med i alt 12 mindre boliger. Parterreetagen blev indrettet med private parkeringspladser og denne etage gav samtidig stueetagens boliger en god højde over terræn og gode terrasser.

Bygningen blev opført i fuldmur og facadens komposition tog inspiration fra de mange fine villaer i området, hvor flere af disse stammede fra funktionalismens danske stamfædre.