"Der er noget særligt ved at have kendt et hus indefra, før det blev transformeret. Rud Rasmussens Snedkerier på Nørrebro var et sted, jeg havde besøgt to gange i mit virke som snedker, før Over Byen blev en del af min hverdag. Jeg var ikke som sådan en del af tegnestuens projekt – kun ganske lidt involveret – men jeg kendte huset, før det ændrede karakter. Dengang var det stadig et aktivt værksted – mørkt, støvet og med maskiner i alle rum. På stueetagen stod de store save, hvor det grove arbejde fandt sted. Jo højere op gennem etagerne, du bevægede dig, jo finere og mere forarbejdet blev arbejdet. Polsteriet lå på næstøverste etage, og helt øverst – en hattemager! Det var som en bevægelse fra råt til forfinet, lag for lag.
Det, der også dengang var åbne planer, virkede som afgrænsede rum – opdelt af alle maskinerne. Der var en særlig energi i huset, men også noget lukket, tungt. Derfor var det overraskende, hvor lyst det føltes, da jeg første gang trådte ind i bygningen efter transformationen. Hele etagerne er og synes nu åbne, vinduerne på begge sider trækker lyset igennem.
Det er ikke alt, der er nyt. Tværtimod. Meget er nænsomt bevaret – vægge, søjler, fliser og rumligheder. Selv de senere tilførte termovinduer er blevet ført helt tilbage til sprossevinduer med enkeltlagsglas, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, så bygningen kunne bevare sit udtryk. Et særligt eksempel er fyrrummet i kælderen: før var det mørkt og uindbydende, i dag rummer det en lys kantine – et vigtigt rum! – og en tilført trappe, der fører direkte op til haven.
Det er vemodigt, at et sted som Rud Rasmussen måtte lukke. Håndværket har mistet sin plads i byens rum. Jeg har arbejdet i et snedkeri midt i Basels gamle bydel med udsigt over Rhinen – det er der noget særligt over. Men der er også noget smukt i, at bygningen på Nørrebrogade 45 nu giver noget tilbage til lokalområdet. Den er blevet åben og brugbar for andre. Transformationen har bevaret sjælen og givet nyt liv.
Og man kan stadig mærke snedkeriet i rummene. Glaskontorene, der engang husede formænd, fungerer nu som mødelokaler og fællesrum. Der er tilføjet elementer, men uden at fjerne de væsentlige identitetsmarkører – for eksempel de gamle jerndøre og elevatorerne. Det er en bygning, der husker, hvor den kommer fra – og samtidig peger fremad. Derfor har jeg valgt Nørrebrogade 45 som månedens bygning."
