Arkitekt Daniel Libeskinds værker går med sit særegne formsprog på ingen måde i ét med væggene, men det var alligevel en gentagen udfordring for nye gæster til Dansk Jødisk Museum at finde vej til indgangen. Samtidig havde museet for lidt garderobeplads. Det nye indgangsparti giver et klart svar på begge udfordringer og tilføjer endnu en stilsikker dimension til det verdenskendte bygningsværk fra 2004.
Libeskind har skabt museet gennem en indre omdannelse af Galejhuset, et bådehus fra 1600-tallet. Museet er kendt for sit særegne formsprog med skrå gulve og vægge, lyskiler og lyse træpaneler – en fortælling om søsyge og frygt, men også om tillid, godhed og håb, på fiskekutternes dæk i jødernes flugt over Øresund i oktober 1943 under 2. verdenskrig. Denne fortælling og vigtige historiske beretning er naturligvis videreført i det nye indgangsparti.
Daniel Libeskind har designet den ekstra dimension til sit oprindelige værk, og vi har stået for myndighedsgodkendelse, projektering og byggeledelse – i løbende dialog med Studio Libeskind i New York og i tæt samarbejde med ingeniørrådgiver MOE og hovedentreprenør Karl A. Hansen.
Indgangsbygningen er placeret på den oprindelige skrå forplads, som vi har omlagt – dels med nye granitfliser, dels med genbrug af de markante granitplinte. De skrå vægge er beklædt med samme granit, som findes på forpladsen, de to lige vægge er beklædt med stål. Det var et komplekst og omhyggeligt arbejde at projektere og udføre de skrå vægge – forskallingsarbejdet var ikke ulig en klaverstemmers omhyggelige og detaljerede justering til endelig perfektion. Inventaret er specialdesignet, og receptionsskranken er udformet med samme skrå vinkler som selve indgangspartiet.
Vi er stolte af at have bidraget til, at Libeskinds værk nu er fuldendt, og at museet har fået den synlighed og garderobeplads, de har manglet og fortjener.
