Flintehuset

STEN FOR STEN

Vi har restaureret det flintestensbeklædte hus ude og inde ned i de fineste detaljer.

Adresse

Knuthenborg Park 5, Bandholm

Bygherre

Knuthenborg Gods

Areal

300 m²

Færdiggjort

2020

Ydelser

Totalrådgivning / Arkitektrådgivning / Fagtilsyn

Flintehuset med anneks i Knuthenborg Safaripark er tegnet af den britiske arkitekt J. Austin Hayes fra firmaet Whelan and Hayes i London og udført af arkitekt F. Vilhelm Tvede. De to små huse blev bygget i 1872 af den meget anglofile greve Eggert Christopher von Knuth (1838-74) som en (ret kostbar) tjenestebolig til parkens skytte. Huset er inspireret af den britiske tradition for “follies”, der er palæer, slotte, villaer eller romerske templer i miniformat til dekoration i de store landsteders enorme parker. I dag tjener huset som café for safariparkens gæster.

Udenfor har vi istandsat og restaureret facader og skorstene. Facaderne består af sandsten og karakteristiske mosaikker af flintesten — deraf husets navn. Alle flintestenene blev pillet ud, én ad gangen, og nummereret. De er lagt tilbage i blødt mørtel for at opnå en ensartet overflade. Flintestensfacaderne var løse på ca. 30% af arealet som følge af indtrængende vand mellem bagmur og flintesten. Det var derfor nødvendigt at nedtage disse løse flintesten. Da stenene kun havde en forside, mens alle øvrige flader var meget uregelmæssige, nummererede vi alle sten, da de ellers ikke ville have passet ved en genopsætning.

De bossemønstrede skorstene fra 1874 i engelsk Tudorstil ser nedefra ud som om, de er af sandsten, men de er fremstillet keramisk i forme og efterfølgende udstøbt i beton. Denne teknik var ikke mulig at genskabe, og vi valgte derfor — efter en let sandblæsning — at få en stukkatør, Funder, til at afforme en af de bedst bevarede skorstene. Denne form er efterfølgende brugt af stukkatøren til at støbe hele skorsten og fragmenter til udbedring af flækkede skorstensområder. Alle overgange blev hele og harmoniske, og skorstene blev efterfølgende malet med en delvis transparent silikatfarve.

Vinduerne er sjældne, engelske ’sash windows’ – skydevinduer – som vi nænsomt har vedligeholdt, så de fortsat kan pryde huset.
Indenfor har vi istandsat alle overflader og tilført nyt, hvor det var nødvendigt. Vi erstattede delvist de oprindelige trægulve i stueetagen med fliser, for at sikre at gulvene kunne tage det hårde slid, som cafédriften medfører. Farveholdningen er som for gulvene præget af den samtidige engelske landhusstil. Døre er istandsat, grebene bibeholdt — enkelte er genskabt.
 
Flintehuset står nu igen skarpt i skovbrynet — som ramme om caféen, hvis besøgende kan nyde en kaffe og udsigten over den lollandske savanne.

Stenene blev genopsat i en hård hydraulisk mørtel, der lignede den oprindelige Portlandcement-mørtel, men med en større fleksibilitet. Hulrum mellem flintesten og bagmur blev udløbet med en tynd hydraulisk mørtel.
Vi kunne bibeholde de oprindelige gesimser og gesimsbånd ved at sikre, at de eksisterende murankre var intakte og erstatte skadede beslag med nye syrefaste. Fugerne blev udsat i en hydraulisk kalkmørtel.
Vinduerne blev skilt ad, istandsat konventionelt og oliemalet med særligt fokus på at få kontralodderne til at fungere optimalt, så den horisontale skydefunktion kom til at fungere igen.
De oprindelige gesimsafdækninger i bly blev eftergået og genloddet. Enkelte områder blev fornyet.
Skorstenenes beton er silkeglat som fiberbeton, men de er fra 1874 og derfor fra før fiberbeton blev opfundet. De er støbt i en form, hvor der på indersiden er udkastet en tynd, vandig beton. Når den egentlige beton hældes ned i formen, presser det vandige beton helt glat ind mod formen.
De fleste greb er bibehold, enkelte er genskabt.
Døre var af en god kvalitet og er blot sat snedkermæssigt i stand.
Vi valgte farver med historisk forbillede uden akryl på nye pudsvægge.
Husets haveanlæg er etableret med en såkaldt ha-ha, et nedsænket hegn i form af et brat fald i terrænet foran terrassen, så dyrene ikke kan komme op til huset, men opleves meget tæt på.
Gulvets mønster er en parafrase over samtidige gulve, der ses i engelske landhuse.