"I 1965 blev bygningen ”Glasalstrup” opført som administrationsbygning til glasfirmaet J.A. Alstrup A/S, der havde åbnet produktionsfaciliteter i Hasselager uden for Århus.
Da vi kom på opgaven, var bygningens storhed tilsyneladende glemt — den var i dårlig stand. Det store kontorlokale var indrettet til en masse små rum, der fungerede som kursuslokaler. Det var en form for redningsaktion, vi var sendt ud på af Realdania By og Byg, der opkøbte bygningen, netop på grund af dens arkitektoniske værdi. Jeg tror, at bygningen var blevet revet ned på den lange bane, hvis man ikke havde gjort noget her.
Det spændende ved bygningen er, at man ikke kan aflæse den som en traditionel bygning; man kan ikke umiddelbart se, hvad der er vægge og tag. Bygningen er opført uden afsæt i den gængse byggeskik i en brydningstid, hvor man har turde skubbe grænserne for, hvad der kan bygges. Den fremstår nærmere som en skulptur end en bygning
Da bygningen blev opført, var det en del af en bølge, hvor der opstod forstadskvarterer med parcelhuse og produktionsvirksomheder. Glasproducenten etablerede en busforbindelse fra Århus til virksomheden, så arbejderne kunne komme på arbejde. Man kan fornemme en demokratisk tanke i storrumskontoret, hvor chefer og ansatte blev blandet, og via en underjordisk gang kunne man komme fra produktionen over til kontorbygningen.
Vores tilgang til opgaven har været anderledes, end den måde vi ellers arbejder som restaureringsarkitekter. Et projekt som dette fra 60erne minder mere om det, vi laver i dag, hvor arkitekten sammen med ingeniørerne gennemtegner og beregner konstruktion og installationer. Og det er jo noget andet end et hus fra 1800-tallet, som ofte er bygget efter klassisk håndværksskik i gængse materialer, og hvor installationerne kan være eftermonteret.
Bygningen er også fra en tid, hvor der blev introduceret færdigproducerede bygningsdele som kassettelofter og tæppefliser, der monteres på byggepladsen. Hvor vi typisk ville gøre brug af specialhåndværkere, der mestrer historiske teknikker og håndværk, brugte vi i dette projekt håndværkere, der mestrer moderne teknikker og er gode til f.eks. montageopgaver. For mange af bygningsdelene gælder, at vi, i stedet for eksakte kopier, har brugt moderne versioner, der er hyldevarer i dag.
Det har været ret lærerigt, at huset ikke ligner det, vi ellers arbejder med. Bygningen var ikke anerkendt som bevaringsværdig, så vi skulle tænke rentable løsninger, som også gav en god businesscase for bygherren.
Mange har nu fået øjnene op for bygningens arkitektoniske værdi, og jeg føler, vi har givet området deres flotte bygning ”tilbage”, og vores arbejde har været medvirkende til, at bygningen nu er indstillet til fredning. Derfor er det månedens bygning i marts."
