BYGGELEDELSE AF MANGE PARTIELLE ARBEJDER
Restaureringen af det ikoniske marmorgalleri er i fuld gang. I 2025 er forankringer og fundamenter blevet sikret og 2026 til 2028 restaureres selve Marmorgalleriet. Under hele processen står vi for byggeledelsen i tæt kontakt med både rådgivere og udførende fag samt arbejdsmiljøkoordineringen fag og projekter imellem.
Det næste store arbejde bliver karnappen, der i 2026/2027 skal løftes ned og genopføres i sin oprindelige placering – et kompliceret projekt, hvor både logistik, teknik og æstetik skal spille sammen. Flere arbejder og projekter kører sideløbende, og byggeledelsen sikrer overblik i en proces, hvor mange detaljer kræver særlig opmærksomhed.
ET TRYGT STED AT ARBEJDE
Sikkerhed og trivsel på byggepladsen er afgørende – både for dem, der arbejder her, og for de mange museumsgæster, der færdes tæt på. Museet og kirken er åbne under arbejdet, og det stiller store krav til organisering og arbejdsmiljø. Som arbejdsmiljøkoordinator har vi fokus på at skabe en velfungerende byggeplads med orden, tryghed og ansvarlighed i alle led.
HVAD ER GOD BYGGELEDELSE
God byggeledelse handler ikke kun om at holde tidsplan og budget – men også om at skabe rammerne for, at godt håndværk og godt samarbejde kan udfolde sig. Frederiksborg Slot er en bygning med et usædvanligt detaljerigt udtryk, og restaureringen kræver en lang række specialiserede fagligheder: stenhuggere, tagdækkere, stukkatører, trækonservatorer og mange flere. Hver enkelt opgave rummer sit eget sæt af krav og hensyn – og netop derfor er koordinering, dialog og kvalitetssikring en central del af vores rolle. En stor del af arbejdet foregår i højden, men kompleksiteten ligger i alle niveauer. Vi skal sikre, at helheden hænger sammen – og at hver eneste detalje løftes med den præcision og respekt, som stedet kræver.
TÆT PÅ PROCESSEN
Byggeledelsen er til stede – fysisk, fagligt og menneskeligt. Vi følger opgaven tæt, dag for dag, og arbejder for et godt samarbejde mellem håndværkere, rådgivere og bygherre. Når tempo og kompleksitet stiger, bliver vores tilstedeværelse ekstra vigtig: Vi sikrer, at kommunikation og koordinering fungerer – og at alle ved, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor.
HÅNDVÆRK I HØJSÆDET
Frederiksborg Slot rummer nogle af landets fineste restaureringshåndværk – og vi har skabt en byggeplads, hvor faglig stolthed kan vokse. God byggeledelse kræver indsigt i de faglige traditioner og respekt for det arbejde, der udføres. Når murere, stenhuggere og snedkere kaster sig over detaljerne, er vi tæt på – og hjælper med at skabe de rammer, hvor deres arbejde kan lykkes.
KENDSKAB TIL TEKNIKKER
Restaureringsarbejde kræver mere end almindelig byggefaglighed. Det forudsætter viden om materialers aldring, historiske byggeteknikker og samspillet mellem nyt og gammelt. Samtidig handler det om kvalitet – og om at sikre, at både valg af materialer og udførelse lever op til de krav, der er sat for arbejdet. I samarbejde med totalrådgiver og udførende følger vi tæt op på, at løsningerne er holdbare, velvalgte og udført med respekt for bygningens karakter. Kvalitetssikring er ikke bare et system – det er en del af vores daglige blik på detaljen.
TID OG ØKONOMI I BALANCE
Byggeledelse handler også om styring – især på komplekse restaureringsprojekter som dette. Ofte varetager vi både skitsering, projektering og byggeledelse – men her har vi alene ansvaret for byggeledelsen. Det er en tillidserklæring fra Slots- og Kulturstyrelsen, og en opgave, vi løser med præcision: at holde retning, styre proces og sikre, at helheden hænger sammen – økonomisk, tidsmæssigt og kvalitativt.