0006

Kærlighed til Kløvermarksvej 70A

Udvalgt af

TRINE IVARSEN
ARKITEKT MAA

Om månedens

Her finder du hver måned mening på ny i en bygning, et rum og en detalje — udvalgt på skift af os i Over Byen.

"Jeg har valgt Over Byens egen bygning på Kløvermarksvej 70A. Jeg kom her ofte, da A. Petersen holdt til i bygningen med udstillinger og værksteder — jeg syntes, stedet var inspirerende. Jeg tænkte endda: "Her kunne jeg godt bo". Så det kom som en kæmpe bonus, at vi skulle flytte kontoret hertil i april 2023.

Det, jeg godt kan lide ved bygningen, er, at den er ekstremt rationel. Den er skabt i 1960’erne ud fra en funktionel og rationel skematik, som både kan rumme produktion og kontorfunktioner. Her er de vinduer, der skal være, de toiletter, trapper og så videre, der skal være — det hele er meget rationelt. Proportionerne er gode, bygningstypologien er sindssygt fleksibel. Man er endt med en bygning, der kan rumme mange forskellige typer aktiviteter.

Desværre har man igennem tiden fjernet mange af de fine detaljer. Her har sikkert været nogle fine snedkerpartier og andre detaljer. Man har kastet raffinementet bort, men der er bevaret en række detaljer, man ellers ville fjerne, for eksempel de fine udluftningskanaler i vinduerne. Samtidig er der en række spor af fortiden, der har fået lov til at blive, sikkert fordi de har været for dyre eller besværlige at fjerne, eksempelvis det røde flisegulv og den gamle bankboks. De gamle detaljer i samarbejde med de nye tilføjede elementer skaber et godt samspil mellem nyt og gammelt, det nye er ’et lag mere’.

I dagslys syner bygningen ofte tung, men i det lave vinterlys bliver det tydeligt, at glas udgør en stor del af facaden — bygningen bliver gennemsigtig. Der opstår en form for "filigran-agtig" struktur på grund af de mange søjler. Bygningen kan forandre sig fra at se tung ud til at fremstå helt let, levende og nærmest poetisk. Det er et hus, der "by accident" hele tiden er i dialog med himmellyset.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal lave og omdanne bygninger, der skal kunne genbruges i mange år til mange forskellige formål. Bygningens fleksibilitet er et fint eksempel på denne ’robusthed’ i programmet. I dag bygges der ofte, så det kan være svært at genanvende til andre formål, og vi kan lære meget af bygninger som denne, der er så fleksibel og nem at forestille sig brugt til andre formål.

Mit kendskab til bygningens historie er begrænset, men den rationelle struktur og de fine detaljer, lyset og den velvære bygningen giver mig i mit arbejdsliv, har gjort, at den skal være månedens bygning i februar."

SE PROJEKTET HER →

Udvalgt af

TRINE IVARSEN
ARKITEKT MAA

Jeg har valgt Over Byens egen bygning på Kløvermarksvej 70A. Jeg kom her ofte, da A. Petersen holdt til i bygningen med udstillinger og værksteder — jeg syntes, stedet var inspirerende. Jeg tænkte endda: "Her kunne jeg godt bo". Så det kom som en kæmpe bonus, at vi skulle flytte kontoret hertil i april 2023.

Det, jeg godt kan lide ved bygningen, er, at den er ekstremt rationel. Den er skabt i 1960’erne ud fra en funktionel og rationel skematik, som både kan rumme produktion og kontorfunktioner. Her er de vinduer, der skal være, de toiletter, trapper og så videre, der skal være — det hele er meget rationelt. Proportionerne er gode, bygningstypologien er sindssygt fleksibel. Man er endt med en bygning, der kan rumme mange forskellige typer aktiviteter.

Desværre har man igennem tiden fjernet mange af de fine detaljer. Her har sikkert været nogle fine snedkerpartier og andre detaljer. Man har kastet raffinementet bort, men der er bevaret en række detaljer, man ellers ville fjerne, for eksempel de fine udluftningskanaler i vinduerne. Samtidig er der en række spor af fortiden, der har fået lov til at blive, sikkert fordi de har været for dyre eller besværlige at fjerne, eksempelvis det røde flisegulv og den gamle bankboks. De gamle detaljer i samarbejde med de nye tilføjede elementer skaber et godt samspil mellem nyt og gammelt, det nye er ’et lag mere’.

I dagslys syner bygningen ofte tung, men i det lave vinterlys bliver det tydeligt, at glas udgør en stor del af facaden — bygningen bliver gennemsigtig. Der opstår en form for "filigran-agtig" struktur på grund af de mange søjler. Bygningen kan forandre sig fra at se tung ud til at fremstå helt let, levende og nærmest poetisk. Det er et hus, der "by accident" hele tiden er i dialog med himmellyset.

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal lave og omdanne bygninger, der skal kunne genbruges i mange år til mange forskellige formål. Bygningens fleksibilitet er et fint eksempel på denne ’robusthed’ i programmet. I dag bygges der ofte, så det kan være svært at genanvende til andre formål, og vi kan lære meget af bygninger som denne, der er så fleksibel og nem at forestille sig brugt til andre formål.

Mit kendskab til bygningens historie er begrænset, men den rationelle struktur og de fine detaljer, lyset og den velvære bygningen giver mig i mit arbejdsliv, har gjort, at den skal være månedens bygning i februar.

SE PROJEKTET HER →

projekter

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

Vi sender nyhedsbreve når vi har noget vigtigt at fortælle, typisk en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet