


Sankt Petri Passage
Omdannelse
Adresse
Sankt Petri Passage, København
Bygherre
Karnov Group m.fl.
Sankt Petri Passage ligger, som en hemmelig smutvej, mellem Nørregade og Larslejsstræde i det indre København. Det omkringliggende nationalromantiske bygningskompleks er i dag udlejet til forskellige erhvervslejemål. Passagen huser i dag både en uddannelsesinstitution og en række forskellige virksomheder, der alle nyder godt af passagens helt særlige karakter.
Over Byen har bidraget med en samlet strategi for udvikling af ejendommene i passagen. Hvordan fremtidssikrer man lejemål? Hvilke muligheder er der i de givne rammer?
Over Byen har været sparringspartner for ejer med henblik på at sikre, at ejer fortsat har attraktive og relevante lejemål i de historiske omgivelser.
For en enkelt ejer har vi desuden stået for indretning af deres lokaler. Som lejer i en fredet eller bevaringsværdig ejendom, er det vigtigt at ramme den rette balancegang mellem at skabe sit eget sted, med egen identitet, og samtidig falde naturligt ind i de bevaringsværdige rammer.