Sorø Klosterkirke

FRA ÅR 1161 TIL FREMTIDEN

Sorø Klosterkirke udfolder 900 års historie i mange lag og viser os stadig nye sider. Vi har gjort kirken klar til endnu et årtusind.

Adresse

Akademigrunden 4, 4180 Sorø

Bygherre

Stiftelsen Sorø Akademi

Areal

600 m²

Færdiggjort

2022

Kirken blev i anden del af 1100-tallet rejst i tilknytning til et cistercienserkloster, der blev stiftet af biskop Absalon fra den magtfulde sjællandske Hvideslægt. Kirken er en af dansk middelalders største og har tjent som gravkirke for Hvideslægten og tre danske middelalderkonger.

I vores arbejde med at restaurere klosterkirken, har vi med et samlet greb imødekommet nutidens funktionelle behov og fremhævet det helt særlige ved dette vægtige stykke dansk kulturarv.

Udover dyb, faglig viden, kræver et projekt som dette forståelse for særligt to områder: Hvordan myndighederne arbejder – i dette tilfælde Kirkeministeriet, Roskilde Stift og Nationalmuseet – og hvordan vi sikrer fremtidens brug i historiske rammer. Landets mange hundrede middelalderkirker er både kulturarv og levende huse.

Et nutidigt behov for at indrette et handikaptoilet, et dåbsværelse og et opbevaringsrum løste vi ved at flytte hovedindgangen og genetablere klosterkirkens oprindelige vestindgang i gavlen af nordre sideskib. I den forbindelse genfandt vi glaserede teglsten, gulvfliser og rester af klosterkirkens oprindelige kalkmalerier, der vidner om den store bygnings oprindelige arkitektur. Teglstenene med grøn, klar glasur var inspiration til vores detaljering af den genåbnede dør.

I klosterkirkens indre har vi gennemført en total istandsættelse af samtlige dekorationer og kalkmalerier. Vi har desuden udskiftet blytaget på kirkens sydside, renoveret inventar og tilført tidssvarende installationer.

Restaureringen har involveret en lang række specialuddannede håndværkere og fagfolk fra ind- og udland, mens vores bygningsarkæologiske undersøgelser har bidraget med ny viden om den historiske bygning.

Sorø Klosterkirke står klar til et nyt årtusind.

Det nyrestaurerede kirkerum set mod koret. Hvidtekalken er genopmalet, mens den kalkmalede kvaderdekoration, som konservatoren Jacob Kornerup udførte omkring 1875, blot er blevet renset – på den måde er Kornerups dekoration bibeholdt så autentisk som muligt.
Klosterkirkens store vestgavl efter restaureringen. Midt i gavlen er der spor efter den tilmurede portal, som først blev brudt i 1772. Den genåbnede dør i gavlen af nordre sideskib fortolker den oprindelige portal i facaden.