Rosenhuset

Istandsættelse og restaurering af Anton Rosens uforlignelige værk, så bevaring af kulturarv og moderne virksomhed går hånd i hånd.

Tuborg-bygningen, også kaldet Rosenhuset, blev opført i 1912-14 til hovedsæde for bryggeriet. Indtil fusionen med Carlsberg i 1970 producerede Tuborg sine egne øl- og sodavandsmærker på industrigrunden i Hellerup. Rosenhuset er det bedst bevarede eksempel blandt Anton Rosens værker i tiden fra 1900 til ca. 1920, præget af samtidige internationale strømninger som Jugend, Art Nouveau og Arts and Crafts. Blandt Rosens andre værker er Palace Hotel på Rådhuspladsen og Løvenborg på Vesterbrogade, København. Rosenhuset er det værk, hvor flest detaljer fra Rosens hånd er bevaret. Det er et Gesamtkunstwerk på internationalt plan, hvor alt fra håndtag, inventar, belysning, døre til de helt store greb i bygningen er skræddersyet til præcist denne bygherre, dette hus.

PÅ SPORET AF ROSEN
Der blev foretaget indledende undersøgelser og programmering af projektet, og deltagelser i afslutningen af byggeriet for at sikre overblik og kontinuitet i det komplekse projekt. Udover totalrådgivere deltog en række gode underrådgivere med, bl.a. Nationalmuseets Bevaringsafdeling, ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen, Strunge Jensen med flere. Den store udfordring var, at Anton Rosens ambition om at sætte sit eget præg på alt i huset krævede, at der kom styr på det oprindelige projekt og de mange ændringer, Rosen gennemførte undervejs. Rosens eget arkiv er gået tabt og dele af den oprindelige indretning, udstyr og så videre er i årenes løb fjernet, udskiftet eller ødelagt. Detektivarbejdet med at finde spor og beviser på Rosens arbejde blev derfor afgørende i projektet. Rosen og bryggeriets ledelse ændrede under byggeriet mange ting, der allerede var udført på byggepladsen. Der blev fjernet mange lag maling, og efterfølgende analyseret i forhold til skitser fra Rosens hånd (der havde overlevet i andre arkiver end hans eget), indhentet beretninger fra gamle ansatte i Tuborg og sort-hvid fotografier fra samtiden. På denne måde genskabtes bemalinger, tekstiltapeter, unika lamper, smedejernsudsmykninger med mere.

KULTURARV OG DEN MODERNE VIRKSOMHED
Realdania gik på baggrund af de omfattende forundersøgelser helhjertet ind for nødvendigheden af et omfattende udbudsprojekt. Opgavens kompleksitet førte til, at der blev lagt tid ind til justeringer undervejs i arbejdet på byggepladsen i takt med at skjulte lag blev afdækket og flere spor fundet. Processen mindede om en omhyggelig, polititeknisk undersøgelse på et gerningssted. Samtidig med det store fokus på kulturarven var målet, at bygningen kunne udlejes til en moderne virksomhed med store kvalitetskrav til IT, komfort, ventilation med mere. Dette skabte yderligere et lag af krav og mål, der kompromisløst skulle opfyldes. Den særlige arbejdsform skabte megen viden til anvendelse i andre projekter inden for kulturarvsområdet, som siden er blevet udnyttet.

Resultatet fremstår som en gennemarbejdet og højt detaljeret genskabelse af et tidstypisk Gesamtkunstwerk i international klasse. Da der er få bevarede værker fra denne særlige stilart i Danmark, er det en gave at få lov til at sikre dette for eftertiden. Realdania skyldes en stor tak for deres ambitionsniveau på projektets vegne og tillid til rådgiverholdet.