SIKRING

Sikring handler om at skabe reel tryghed. I nogle sammenhænge er synlig sikring tryghedsskabende — andre gange er usynlig sikring den bedste løsning. At skabe tryghed handler om at forstå menneskelig adfærd og at kombinere den forståelse med en både omfattende og specialiseret værktøjskasse med løsninger. Uanset skal sikringsløsningerne opleves som naturlige dele af bygningens og stedets DNA. Over Byen er en af de få arkitektvirksomheder, der er højt specialiseret på området — også i forbindelse med kulturhistoriske omgivelser og ejendomme. Vores dedikerede sikkerhedsteam har mange års erfaring inden for planlægning, design og udførelse af sikring. Både ved nybyggeri, restaurering og omdannelse.

Vi indgår i professionelle netværk på området og er blandt andet gennem vores udvalgsarbejde i brancheforeningen SikkerhedsBranchen og vores samarbejde med sikkerhedsmyndighederne altid opdaterede i forhold til trusselsbilleder, risikohåndtering og løsningsmuligheder.

Sikringsfeltet er komplekst og kræver diskretion fra alle parter — derfor viser vi ikke konkrete projekter her. For mere information tag kontakt til:

Hans Scheving / / +45 2055 0339
Kasper Bendsen / / +45 2013 8653