Kunstnervillaen

Vi har bragt lyset og farverne tilbage til villaen og atelieret, som Ivar Bentsen tegnede til billedhugger Kai Nielsen i 1914.

Villaen, kaldet Krogen, er bygget i flammede mursten i gult og rødt med rødt tegltag og to sidefløje. Krogen er opført til Nielsens familie og arbejde, og den er et godt eksempel på Bedre Byggeskik-bevægelsen, som Ivar Bentsen stiftede og beskrev.
Den østlige sidefløj er et 85m2 stort, dobbelthøjt rum, der oprindeligt var billedhuggerens atelier.
Bentsens grundlæggende principper for Bedre Byggeskik er tydelige i kunstnervillaen. Bygningen er opført med fornuftige materialer og detaljer, og den har enkle udsmykninger og spinkle dimensioneringer.

EN OMFATTENDE RESTAURERING
Vi kom med fra start, da bygherre overtog Krogen. Villaen bar præg af sine 100 år og skiftende ejere, og den trængte til istandsættelse og et nyt, tæt tag. Det blev rammen for en omfattende restaurering af det fredede hus. En værdisætning og restaureringsholdning dannede grundlaget for vores arbejde.

Den væsentligste del af restaureringen var at tilbageføre atelieret. Rummet var med tiden blevet hvide gipsvægge, lyse parketgulve og et fladt, sænket loft. Med restaureringen blev ovenlyset genskabt, det sænkede loft fjernet og konstruktionen og den hvælvede hulkel og loft igen fritlagt. Vægge blev igen beklædt med rå brædder malet i ultramarinblå pigmenteret linoliemaling og gulvene støbt i rå beton, som dengang det dannede rammen om billedhuggeren og hans arbejde med at forvandle store stenblokke til skulpturer.

FARVERNE UDFORDREDE
Den store udfordring var genskabe den ultramarineblå farve i atelieret. At male væggene med rene limfarver som oprindeligt er ikke en praktisk løsning, da det egner sig dårligt til det moderne liv. På grund af fredningsværdier er det ikke en mulighed at male i plastikmaling. Husets rum blev derfor malet i linolieforstærkede farver for at minimere afsmitning af de rene pigmenter. De øvrige farver artede sig efter hensigten, men den ultramarineblå blev blakket og skjoldet. Atelieret endte derfor med at blive malet i ren limfarve med ultramarinblå pigment. Rummet er imidlertid så stort, at berøringen med vægge er langt mindre end de relativt små familierum.

OVENLYS OG GENÅBNET SYDINDGANG
En anden udfordring var at genskabe ovenlyset i atelieret. Løsningen blev en moderne, tredobbelt konstruktion og stålprofiler i syrefast, rustfrit stål. En varig og holdbar løsning med samme spinkle udtryk som oprindeligt.
Vi reetablerede den oprindelig port mod syd, og den sydvendte hoveddør er tegnet på ny til huset, så den sydlige indgang igen kan bruges. Villaen fik nye terrassedøre i samme inddeling og detaljering som de oprindelige. Den oprindelige trefløjede port til atelieret blev erstattet af terrassedøre i 60’erne. Vi lavede et nyt dørparti, så lyset stadig kom ind i atelieret, og nu kan det store trefløjede parti åbnes helt op, som de oprindelige porte kunne.

Samlet set er atelieret igen skræddersyet til en billedhugger — og villaen opgraderet til den moderne børnefamilie med respekt for villaens historie, arkitektur og kunstneriske detaljer.