Nænsom omdannelse

Statelig rødstensbygning på Frederiksborggade har fået nyt liv. Efter en gennemgribende totalrenovering er den tidligere bankfilial nu klar til nye tider.

Frederiksborggade 11-juli 2021_Photo Niels Nygaard_05

Frederiksborggade 11

Omdannelse

Adresse

Frederiksborggade 11, København

Bygherre

KD Selskaber

Areal

2.000 m²

Færdiggjort

2021

Potentialet i den historicistiske bygning ved Nørreport var klart for ejer og Over Byen. Vores opgave var at gøre bygningen relevant for et nyt segment af brugere, skabe transparens og nye funktioner, samtidig med, at vi bevarede den historiske ramme. En klassisk øvelse i arbejdet med bevaringsværdige bygninger.

Bygningen er opført i 1880 i gedigne materialer for Den Danske Landmandsbank, senere Danske Bank. Omdannelsen har tilføjet nye arkitektoniske greb som fx et redesign af hovedtrappen og en tagterrasse, der nu skaber et ekstra uderum for brugerne af bygningen. Glasvægge skaber desuden nye mødelokaler, der føjer sig naturligt ind i den historiske ramme.

På baggrund af granskning af de historiske dokumenter fik vi i samarbejde med Københavns Kommune mulighed for at fjerne brystningerne under de store vinduespartier i stueetagen, hvorved stueetage nu har adgang direkte fra terræn.

Med denne nænsomme omdannelse, har vi forlænget levetiden på en historisk bygning og vi har opdateret rum og funktioner, så ejendommen igen er relevant og attraktiv for både ejere og brugere.

Frederiksborggade 11_Photo Niels Nygaard_02
IMG_6297

Forlængelsen af de eksisterende vinduespartier til terræn har skabt nye rum til butikslejemål.

Frederiksborggade 11_Photo Niels Nygaard_13
Frederiksborggade 11_Photo Niels Nygaard_17
Frederiksborggade 11-juli 2021_Photo Niels Nygaard_02
Frederiksborggade 11-juli 2021_Photo Niels Nygaard_01
Frederiksborggade 11-juli 2021_Photo Niels Nygaard_03
Frederiksborggade 11-juli 2021_Photo Niels Nygaard_04
Frederiksborggade 11_Photo Niels Nygaard_11