Centralt på Bornholm ligger Aakirkeby med en af øens mest markante og største middelalderkirker – Aa Kirke. Den romanske bygning fra ca. 1200 består af kor med apsis og skib, som mod syd har et våbenhus og mod vest et svært tårn, der står som et af øens ubestridte vartegn.
Kirkens nuværende udtryk er helt igennem præget af en omfattende, historicistisk restaurering, som blev gennemført i 1874. Herunder fik den romanske kirke forstærket sit romanske udtryk, og facaderne af blandet granit blev befriet fra hvidtekalk. Endelig blev kirkens blytag (fraregnet apsis) udskiftet med skifer. Efter halvandet hundrede år var skifertaget udtjent på kor, skib og våbenhus og måtte udskiftes. Arbejde blev indledt i 2021 og afsluttet i sommeren 2024. Projektet blev udført i samarbejde med Københavns Stift, Det Kongelige Bygningsinspektorat og Nationalmuseet.
Da 1800-tallets historicistiske restaurering både dominerer Aa Kirkes interiør og eksteriør, tog projektets valgte restaureringsholdning udgangspunkt i det udtryk, som kirken fik på denne tid. Skifertaget er et typisk indslag i periodens bygningskultur, og skiferen blev derfor udskiftet 1:1 og ikke omlagt til andet materiale.
Forud for nedtagningen af den kasserede tagbeklædning måtte de berørte tagrum asbestsaneres, da tagpladerne var understrøget og tætnet med asbestholdige materialer. I tagkonstruktionen, der i store træk også stammer fra restaureringen i 1874, blev rådskadet tømmer udskiftet, og hovedkonstruktionen forstærket. Herved blev nye styrkekrav imødegået, og tagfladerne oprettet, så de atter kunne danne et plant underlagt for den nye tagbeklædning. Forstærkningen blev udført ved at tilføje eksisterende spærfag traditionelle skråbånd, der allerede ses i kirken. Med denne løsning blev det muligt at bevare en meget stor del af den eksisterende konstruktion og bygge videre på historisk forankrede håndværksmetoder.
Tagfladerne blev belagt med en ny, sort skifer indkøbt i Spanien. Som de nedtagne plader er også de nye plader retkantede, men af let varieret format. Denne variation ændrer dog ikke det samlede indtryk af kirkens klare, historicistiske udtryk. For at sikre tagrummet tilstrækkelig ventilation, er der udarbejdet en ventileret rygning af kobber, der er diskret i udtryk og som har lang levetid.
