Chr. IX's palæ er en del af Amalienborg, og vi fik til opgave at istandsætte palæets bygningstagværk, tagflader og sandstensbalustrader uden at foretage indgreb i den underliggende etage.
ET OPRINDELIGT PROBLEM
I Eigtveds arkitektur afsluttes facaden med en sandstensbalustrade med bagvedliggende tagrende. Siden opførelsen har løsningen medført et konstant behov for vedligeholdelse og udbedringer af skader i og omkring tagfoden — senest i 1937, hvor de oprindelige tømmersamlinger erstattedes med stålløsninger. De tekniske løsninger, der blev indbygget i 1937, var ikke optimale for huset. Ved at justere og ændre på stålløsningerne stabiliserede vi tagets statik og opnåede derved den tæthed i sammenbygningen af enkeltdele, som fjerner årsagen for de tidligere utætheder. Forbedret ventilation i projektets løsninger forebygger endelig de tidligere kondensproblemer i tagopbygningen.
DEN VIGTIGE INDVENDIGE TAGRENDE
Eigtveds oprindelige idé med tagfladerne var, at de skulle være anonyme i forhold til facaderne: Bygningen afsluttes foroven horisontalt med balustraden som base for rækken af skulpturornamenter. Taget var blot tænkt som en funktionel løsning, der ikke skulle markere sig væsentligt i facadekompositionen. Den praktisk betingede ændring af palæets tagfod med de senere udførte udvendige tagrender var således i strid med Eigtveds tanker, og derfor var en vigtig del af vores restaureringsstrategi at føre bygningens tag tilbage til løsningen med den skjulte tagrende bag facaden. De omfattende forundersøgelser af bl.a. stålkonstruktionerne fra 1937 skabte grundlag for at dette mål blev nået, og at projektets tid og pris desuden blev overholdt.
IKKE BLOT EN SORT TAGSTEN
De glaserede tagsten på palæet lå oprindelig på det Andet Christiansborg Slot og havde stor variation i glasurfarven — fra sølvgrå og sort til grøn og brun. Farver, der af miljøhensyn (bly i glasuren), ikke længere kan produceres. Farven var desuden meget varierende, fordi der blev anvendt groft revne pigmenter i den oprindelige glasur. Derfor blev der fundet frem til en dækkende sort glasur på de ny sten med tre varianter, der via deres transparens lader stenenes rødlers farve skinne igennem. Løsningen giver en varieret tagflade, der får det samme spil i overfladen som de tidligere sten.
1700-tallets tagsten adskiller sig fra nutidens vingetegl ved at have et dybere relief, der gav et væsentligt mere dynamisk refleksionsmønster end de fladere moderne, glaserede teglstens mere ensartet spejlende flade giver. Der blev derfor i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af ældre tagsten, som blev fundet i loftrummet, udviklet en ny variant, der med sin større dybde tilnærmer sig de ældre sten, skønt de nye blev maskinproduceret. Erfaringer og løsninger fra projektet bør finde anvendelse ved fremtidige tagprojekter på det monumentale Gesamtkunstwerk, som Amalienborg udgør.
SOLID RESTAURERINGSFAGLIG VIDEN
Projektet demonstrerer Over Byens arbejde med et af de vigtigste statsejede bygningsanlæg, hvor vi har leveret solid restaureringsfaglig viden, både i projekteringsfaserne og i udførelsen. Herudover er projektet er et godt eksempel på, at vi har stor erfaring med arbejder på bygninger, hvor der er høje krav til sikkerhed og fortrolighed.
Vi har arbejdet med de historiske kvaliteter, forandringerne undervejs i bygningens levetid og nutidens krav på en måde, der sikrer husets fredningsværdier. Samtidig har vi skabt et nyt tag af høj byggeteknisk kvalitet. Det historiske palæ er nu sikret mod vandindtrængning og kondensproblemer med forbedrede afvandingsløsninger og ventilation.