Christiansborg Ridebane
Ridebaneanlæggets kolonnader og balkoner dannede i 1700-tallet en væsentlig del af rammen for det storslåede hofliv under enevælden på slottet. Ved kroningen af kong Christian 7. i 1767 blev tilskuerne bespist gratis i kolonnaderne. Selve slottets efterfølgende to brande medførte, at kongehuset flyttede sin primære bolig til Amalienborg.
Indgangen til lejligheden er placeret, hvor kolonnaden rundt om selve Ridebanen ændrer form for at give plads til de store bygninger på hver side: I Ridehallen og Staldene har vi også forestået restaureringer og tekniske forbedringer. De smukke teglstensbelægninger går igen inde i den meget luksuriøse stald, som ved opførelsen kunne rumme 87 rideheste og 165 køreheste.
Over en del af lejligheden, til højre, ses den ny kobbertagbeklædning, der blev udført samtidig med restaurering og fornyelse af lejligheden. Skønt ombygget gennem sin lange historie fremstår Ridebaneanlæggets kolonnader, bygninger og landskabelige udformning – fra midteraksens begyndelse ved Marmorbroen og frem til centraltårnet på det nuværende Christiansborg – stadig som et meget harmonisk barokanlæg.
For helt at forstå Ridebaneanlæggets fornemme arkitektur er det vigtigt at vide, at vejen til Slotsholmen over Marmorbroen udgjorde den oprindelige hovedadgang til slotsanlægget. Ridebaneanlægget var således en pompøs optakt for den besøgende til porten i selve slottets hovedfløj, der var placeret i midteraksen for enden af ridebanen, hvor der nu i stedet er åbent ind til den indre slotsgård. Det samlede anlægs betoning af denne hovedakse blev forsøgt genoplivet med skabelsen af det store tårn på det nuværende, historicistiske Christiansborg. Men slottets nu adgangsløse facade ud mod Slotspladsen foran Christiansborg, og den nuværende hovedadgangs placering i Rigsdagsgården er med til at sløre aksen og dermed Ridebaneanlæggets store betydning i det oprindelige slotskompleks.
Christiansborg Slotskirke er en del af det andet Christiansborg, opført efter det første brændte. Det første Christiansborg led omfattende skader under branden i 1794. Ridebaneanlægget blev dog reddet, og en del af det brændte slots mure kunne genanvendes til det ny slot. Til venstre i billedet ses den bevarede forbindelsesbygning fra det første Christiansborg til slotskirken. Rokoko som fremherskende stilart var erstattet af nyklassicismen, da C. F. Hansen indleverede sit skitseforslag til det andet Christiansborg i år 1800. Der gik 28 år, før det andet Christiansborg stod færdigt, herunder Slotskirken, hvis tempelfront minder stærkt om den ligeledes bevarede indgangsfacade til Højesteret, placeret i en anden sidebygning til Christiansborg. Vi har arbejdet med bl.a. reparationer af revnedannelser, fundamentsundersøgelser og restaurering af de sårbare pudsfacader på både Slotskirke og Højesteret.