Borchs Kollegium
STUDIETID
Kunstnerkollegiet
Kunstnerkollegiet blev opført i årene efter 1813 efter tegninger af C.F. Hansen som en del af genopbygningen af København efter bombardementet i 1807, hvor store dele af byen omkring Vor Frue Kirke blev lagt i ruiner. Sammen med Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen udgør bygningen en vigtig del af det klassicistiske bygningsmiljø omkring Frue Plads og rummer derfor en særlig arkitektonisk og kulturhistorisk betydning.
PORTALER GENSKABT
Et af projektets mest markante greb har været genetableringen af de to oprindelige portaler mod Dyrkøb. De blev tilmuret i midten af 1800-tallet for at inddrage flere arealer til boligerne. Med deres forsvinden mistede bygningen en væsentlig del af sit oprindelige arkitektoniske udtryk og sin forbindelse til byrummet omkring Vor Frue Kirke.
Genetableringen er resultatet af flere års undersøgelser og tæt dialog med myndigheder og rådgivere. Med afsæt i C.F. Hansens oprindelige tegninger og destruktive undersøgelser af facaden har vi blotlagt murværket bag pudsen for at finde spor efter portalernes placering, proportioner og materialitet. Der findes ingen bevarede detaljetegninger af de oprindelige døre fra C.F. Hansen, og derfor har bygningsarkæologiske undersøgelser og et grundigt studie af historiske malerier og beskrivelser været afgørende for vores arbejde. På baggrund af de historiske fund og med respekt for nutidens byrum og gadeniveauer har vi projekteret og genskabt portalerne, så bygningens klassicistiske komposition igen træder tydeligt frem.
Med de to portaler genskabt mod Dyrkøb og Vor Frue Kirke har bygningen igen fået sin særlige karakter med hele tre primære facader, og bygningen orienterer sig igen med lige vægt til alle sine tre gadeforløb.
RESTAURERING MED RESPEKT
Vi har arbejdet med en helhedsistandsættelse af bygningen fra sokkel til gesims. Facader og vinduer er restaureret og farvesat på baggrund af historiske undersøgelser, farvearkæologiske analyser og omfattende farveprøver udviklet i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.
Projektet har undervejs givet ny indsigt i bygningens konstruktion og historie. Som mange andre bygninger opført efter bombardementet er Kunstnerkollegiet opført med genbrugssten skjult bag puds, og undersøgelser af murværket har afdækket en variation af historiske stenformater fra flere perioder. Arbejderne har tillige omfattet en styrkelse af bygningens konstruktion både i fundamenter og etageadskillelser samt ved de to store hovedtrapper. I dag fremstår de okkergule porte i samspil med de brune vinduer og de grå facader og samtidig markante som de vigtigste arkitektoniske elementer. Portene var oprindeligt ådret, men med tanke for den daglige drift var det ikke ønsket fra bygherre, at det skulle genskabes. Med den nye okkergule farve sender vi dog en hilsen til de historiske forhold og har holdt fast ved to vigtige historiske principper om, at dørene er i kontrast til vinduerne, og at dørenes farve ikke er så mørk, at detaljerne forsvinder.
NYE RAMMER I GAMLE MURE
Indvendigt har vi opgraderet Kunstnerkollegiet til nutidige behov med nye badeværelser og køkkener, nye fælles køkkener og opholdsrum, nye installationer og etablering af elevator. Alle valg er taget ud fra et ønske om høj kvalitet og bygbarhed i tilpasning til moderne brug, men i alle tilfælde uden at det har betydet, at de historiske kvaliteter er gået tabt.
Projektet viser, hvordan vi arbejder med restaurering og transformation som to integrerede discipliner, når historiske bygninger skal føres videre ind i en ny tid. Med Kunstnerkollegiet er en væsentlig del af Københavns bygningsarv ikke blot bevaret, men genaktiveret som en levende del af byen i tæt sammenhæng med Frue Plads og det omkringliggende byrum – og ført tættere tilbage til sin oprindelige arkitektoniske intention.
De to nye portaler er proportioneret og detaljeret med afsæt i, hvordan vi formoder, de har set ud. Uden præcise tegninger eller fotografier er de formgivet på baggrund af bygningsarkæologiske spor, klassisk proportionering og studier af C.F. Hansens øvrige døre og portaler.
Den okkerfarve, der er valgt til dørene, er ny og et bevidst valg baseret på bygningsarkæologisk viden og arkitektoniske overvejelser om samspil, kontraster og skyggevirkninger.
I bygningens gennemgående portrum fra Skindergade til Dyrkøb lå der før restaureringen betonfliser, som virkede fremmede for bygningen. Den oprindelige belægning kendes ikke, men efter grundige overvejelser faldt vores valg på et traditionelt klodsegulv kendt fra portrum i 1700- og 1800-tallet. Studier viste, at også C.F. Hansen har anvendt denne type belægning, hvilket dannede grundlag for godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Porten fra Dyrkøb til et af bygningens to indre gårdrum.
C.F. Hansens tre bygningsværker – Kunstnerkollegiet, Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen – danner en særlig arkitektonisk sammenhæng. Kunstnerkollegiet fremstår nu med sin oprindelige farvesætning op mod kirkens rosa facade, der ikke formodes at være den oprindelige.
Fra det gennemgående portrum fører åbne trapper direkte op til bygningens fordelingsgange. De oprindelige beboertavler er bevaret, restaureret og genmonteret.
Ovenlyset i den oprindelige port mod det indre gårdrum trækker dagslys ind i portrummet, så der i dagtimerne ikke er behov for kunstig belysning.
Kunstnerkollegiet er relativt spartansk med få snedkerdetaljer, hvilket afspejler dets oprindelse som boliger til mindre bemidlede. Enkelte detaljer træder derfor tydeligt frem – som den lille blomsterrosette på hovedtrappens vange.
Trappernes oprindelige farvesætning er søgt genskabt med afsæt i farvearkæologiske spor. Farver på døre og vægge er fortolket og afstemt, så de indgår i en sammenhængende historisk farvepalette.
Fra mange af boligerne og fra fællesrummene opleves den arkitektoniske sammenhæng med nabobygningerne.
De nye fælleskøkkener er udført med moderne installationer og krav, men med et historisk udgangspunkt og en farvepalette, der tager afsæt i bygningens oprindelige farver.
Mange steder i bygningen opstår enkle og stemningsfulde rumforløb.
En af de afdækkede farvetrapper, som sammen med brandtaksationer og historiske beskrivelser har dannet grundlag for genskabelsen af en historisk farveskala.
Virkemidlerne er enkle, men virkningsfulde – her i hovedtrappens ovale durchsicht, der afsluttes i et svaj ved trappens fod.
C.F. Hansens forståelse for virkningsfuld arkitektur med få midler træder tydeligt frem. Ved farvesætningen af trappen er denne effekt genskabt.
Den fulde facade er vanskelig at opleve uden parkerede biler, men her fornemmes den genskabte symmetri mod Dyrkøb. Facaden peger samtidig på et potentiale for en fremtidig gentænkning af pladsen mellem Kunstnerkollegiet og kirken.
