KIRKER
I tusind år har de dannet rammen om kirkeligt liv. Bygningerne er med inventar, udsmykning og omgivelser en væsentlig del af dansk kulturarv, som til alle tider har forholdt sig nøje til samtiden. Denne balance er opnået gennem samarbejde og ansvarlighed fra generation til generation. I Over Byen er vi specialiserede i vedligeholdelse, renovering og restaurering af kirker, og vi løser lige så naturligt nutidens behov for energioptimering og nye funktioner. Vi tager udgangspunkt i historien, arkitekturen og håndværket, der er så rigt repræsenteret i kirkebyggeriet – fra middelalder til i dag. Med stor erfaring i myndighedsbehandling er vi fokuserede på at realisere ansvarlige projekter til gavn for historien og til nytte for det levende hus.
Kippinge Kirke
Grundtvigs Kirke
Nysted Kirke
Sjømannskirken
Sorø Klosterkirke

Aa Kirke

Kippinge Kirke

Grundtvigs Kirke

Nysted Kirke

Sjømannskirken

Sorø Klosterkirke
KIRKEKYNDIGE ARKITEKTER
I samarbejde med vores store netværk af konservatorer og håndværkere sikres resultater af høj kvalitet. Over Byen Arkitekter vedligeholder, istandsætter og restaurerer kirker over hele landet.
HISTORIEN OG HÅNDVÆRKET I FOKUS
De danske kirker gemmer på århundreders håndværkstradition, kunst- og arkitekturhistorie. Ved istandsættelse og restaurering af eksisterende kirkebygninger kræves indgående viden om netop disse fagområder. Med denne indsigt sikres, at en vægtig del af Danmarks arkitektoniske kulturarv bevares til fremtidige generationer. Med de rigtige materialer og løsninger kan det færdige resultat stå i mange år.
I bevaringsarbejdet med kirkerne er der flere niveauer; fra kortvarige istandsættelser til komplicerede og omfattende restaureringer. Afhængigt af projektets størrelse, vilkår og hensigt kan rammen for det moderne kirkehus forbedres. Vi har stor glæde af opgaver i en lang række danske kirker, fra de største bykirker til de mindste landsbykirker: Alle har hver sin historie og arkitektoniske kvalitet.
KIRKEN I FORANDRING
I en travl hverdag kan det glemmes, at kirken i århundreder har øvet afgørende indflydelse på det danske samfund.
Grundlæggende samfundsværdier er siden landets kristning blevet defineret af kirken. Skiftende tiders religiøse strømninger har ikke kun præget dagligdagen, men også iscenesat kirkerummets indretning og brug. Nok har kirkerne altid tjent som kristent forsamlingshus, men den enkelte bygning er også i evig bevægelse og i forandring. Indretningen af det katolske kirkerum var væsentligt forskellig fra den moderne protestantiske kirkesal, der til stadighed bruges på nye måder til gavn for menigheden. Denne bevægelse vil aldrig ophøre. Der vil altid blive stræbt efter det optimale religiøse rum.
KUNSTEN I KIRKERNE
Et særligt arbejdsfelt er den kunstneriske bearbejdning af kirkens rum og omgivelser. Her har kunstneren ikke frie hænder, men må understøtte de værdier og den liturgi, som der dannes ramme om. I vores del af verden er kirkerne efterhånden de eneste bygninger, hvor inventar og udsmykninger med stærke symboler stadig er det naturlige valg. Udformningen af altre, døbefonte eller dekorationer – bygningsintegreret kunst – er med til at anslå stemningen i kirkerummet.
Billedkunsten kan yderligere være afgørende i den enkeltes fortrolighed med det religiøse, og dette samspil mellem arkitektur og billedkunst kan være det helhedskunstværk, som forener troen med livet. Uden et religiøst motiveret budskab bliver kirkeinventar hurtigt tilfældigt.
KIRKEN SOM KULTURARV
Kirkernes lange og komplicerede historie sætter store krav til processen, når der arbejdes med bygning, inventar og udsmykning. Ethvert tiltag må ledsages af nøje dokumentation, så det for eftertiden står klart, hvad der blev foretaget: Hvordan så kirken ud, før arbejdet blev påbegyndt, hvilke tiltag er foretaget, og hvad var hensigten? Denne dokumentation er med til at sikre forståelse for den enkelte kirke i alle de former og med de udtryk, som den har haft igennem tiden.
BÆREDYGTIGHED OG GRØN KIRKE
De seneste års øgede fokus på bæredygtighed i byggeriet skaber store udfordringer for mange danske kirker. Flertallet er i middelalderen bygget med meterbrede, massive mure og har enkellagsvinduer, som vanskeligt kan klimaoptimeres uden synlig æstetisk forringelse. Skal århundreder gamle bygninger gå ind i en grøn fremtid, må der inddrages grønne energiløsninger og ses på brugsmønstre.
SUNDT SAMARBEJDE OM KIRKEN
Under arbejder med det historiske kirkebyggeri må mange interessenter, faggrupper og instanser inddrages. Tegnestuen har indgående kendskab til myndighedsbehandlingen og til de arbejdsprocesser, der følger området. Vi har altid fokus på at etablere en god dialog mellem menighedsråd, provsti, stift, kirkekonsulenter fra Nationalmuseet, den kgl. bygningsinspektør samt andre relevante konsulenter.
arbejdsopgaver
Vi varetager blandt andet omlægning af tage, kalkning, nye varmeanlæg, istandsættelse af inventar og kalkmalerier, formgivning af nyt inventar og dekorationer, nyindretning af kirkerum, sikring, skitseforslag, stiftsansøgninger, udbudsmateriale, projektstyring, byggeledelse og fagtilsyn.
KIRKEKYNDIGE ARKITEKTER
I samarbejde med vores store netværk af konservatorer og håndværkere sikres resultater af høj kvalitet. Over Byen Arkitekter vedligeholder, istandsætter og restaurerer kirker over hele landet.
AA KIRKE — Nyt skifertag – tagrender og fodblik udført i kobber.
HISTORIEN OG HÅNDVÆRKET I FOKUS
De danske kirker gemmer på århundreders håndværkstradition, kunst- og arkitekturhistorie. Ved istandsættelse og restaurering af eksisterende kirkebygninger kræves indgående viden om netop disse fagområder. Med denne indsigt sikres, at en vægtig del af Danmarks arkitektoniske kulturarv bevares til fremtidige generationer. Med de rigtige materialer og løsninger kan det færdige resultat stå i mange år.
I bevaringsarbejdet med kirkerne er der flere niveauer; fra kortvarige istandsættelser til komplicerede og omfattende restaureringer. Afhængigt af projektets størrelse, vilkår og hensigt kan rammen for det moderne kirkehus forbedres. Vi har stor glæde af opgaver i en lang række danske kirker, fra de største bykirker til de mindste landsbykirker: Alle har hver sin historie og arkitektoniske kvalitet.
SORØ KLOSTERKIRKE — Genetablering af vestindgang under udførelse.
KIRKEN I FORANDRING
I en travl hverdag kan det glemmes, at kirken i århundreder har øvet afgørende indflydelse på det danske samfund.
Grundlæggende samfundsværdier er siden landets kristning blevet defineret af kirken. Skiftende tiders religiøse strømninger har ikke kun præget dagligdagen, men også iscenesat kirkerummets indretning og brug. Nok har kirkerne altid tjent som kristent forsamlingshus, men den enkelte bygning er også i evig bevægelse og i forandring. Indretningen af det katolske kirkerum var væsentligt forskellig fra den moderne protestantiske kirkesal, der til stadighed bruges på nye måder til gavn for menigheden. Denne bevægelse vil aldrig ophøre. Der vil altid blive stræbt efter det optimale religiøse rum.
SJØMANNSKIRKEN — Design af lysskulptur.
KUNSTEN I KIRKERNE
Et særligt arbejdsfelt er den kunstneriske bearbejdning af kirkens rum og omgivelser. Her har kunstneren ikke frie hænder, men må understøtte de værdier og den liturgi, som der dannes ramme om. I vores del af verden er kirkerne efterhånden de eneste bygninger, hvor inventar og udsmykninger med stærke symboler stadig er det naturlige valg. Udformningen af altre, døbefonte eller dekorationer – bygningsintegreret kunst – er med til at anslå stemningen i kirkerummet.
Billedkunsten kan yderligere være afgørende i den enkeltes fortrolighed med det religiøse, og dette samspil mellem arkitektur og billedkunst kan være det helhedskunstværk, som forener troen med livet. Uden et religiøst motiveret budskab bliver kirkeinventar hurtigt tilfældigt.
SLOTS BJERGBY KIRKE — Ny kørelåge i diget.
KIRKEN SOM KULTURARV
Kirkernes lange og komplicerede historie sætter store krav til processen, når der arbejdes med bygning, inventar og udsmykning. Ethvert tiltag må ledsages af nøje dokumentation, så det for eftertiden står klart, hvad der blev foretaget: Hvordan så kirken ud, før arbejdet blev påbegyndt, hvilke tiltag er foretaget, og hvad var hensigten? Denne dokumentation er med til at sikre forståelse for den enkelte kirke i alle de former og med de udtryk, som den har haft igennem tiden.
KIPPINGE KIRKE — Udskiftning af tårnspirets spånpåklædning.
BÆREDYGTIGHED OG GRØN KIRKE
De seneste års øgede fokus på bæredygtighed i byggeriet skaber store udfordringer for mange danske kirker. Flertallet er i middelalderen bygget med meterbrede, massive mure og har enkellagsvinduer, som vanskeligt kan klimaoptimeres uden synlig æstetisk forringelse. Skal århundreder gamle bygninger gå ind i en grøn fremtid, må der inddrages grønne energiløsninger og ses på brugsmønstre.
GRUNDTVIGS KIRKE — Fast kirkearkitekt siden 2014.